Dagsarkiv: onsdag, 4. november 2020, 8:37

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:31 …

2020/11/04/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 309., efterårets 65. og november måneds fjerde af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 25 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er onsdag den 4. november 2020 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 50 dage til juleaften samt til vi må åben årets julegaver ?

En halvlun samt delvis stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka otte grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med otte meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en rigtigt smuk samt halvlun efterårsdag med lidt af solskin.