Dagsarkiv: søndag, 1. november 2020, 21:45

Stor lysegrøn-mørkegrøn-lyseblå-blå-mørkeblå hæklet gavepose


Hverdagen.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne stor lysegrønne-mørkegrønne-lyseblå-blå-mørkeblå hæklet gavepose …

2020/11/01/1501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 115 gram lysegrøn-mørkegrøn-lyseblå-blå-mørkeblå ( farvenummer 40 ) Bomuld Multifarvet ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 44. søndag samt dermed også den anden weekend efter vores fem dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at se ugens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det, min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså tyve stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:01 …

2020/11/01/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.