Min blog er ikke lukket, den er heller ikke sendt på orlog eller sat på pause, for jeg har stadigvæk masser af lyst til at blogge samt skrive på den, og jeg har stadigvæk masser af ting, jeg har lyst til at fortælle samt skrive om, men det er lige som, ordene bare ikke lige kan finde vej fra mit hoved via mine finger til min blog.

Jeg har flere gang før oplevet denne form for blokring eller retter manglede samarbejde imellem min hjerne samt min krop, og også denne gang skyldes det nok eftervirkningerne af alt det, der i løbet af det sidste halve års tid, hvor der jo har været en hel del i forbindelse med Pouls bolig- samt helbredsmæssige situation, har krævet masser af både fysisk og psykisk opmærksomhed fra mig, men desværre også alt det jeg indtil videre har været igennem i løbet af mit liv.

Så selv om jeg lige nu sidder i vores stue ved vores spisebord foran den bærbare computer samt har masser af lyst til at blogge, så lykkedes det desværre igen bare ikke for mig at få det til at blive til et læsbart blogindlæg.