Dagsarkiv: torsdag, 30. november 2017, 12:30

Dagens sold – Del 4


Hverdagen.

Andet stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Super Brugsen, hvor jeg lod mig friste til at købe denne lille sovende nisse …

2017/11/30/0501.jpg

… der ligger så godt i sin tændstikæske samt kostede 19,95 kroner.

Dagens sold – Del 3


Hverdagen.

Føreste stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Fakta på Køgevej, hvor jeg lod mig friste til at købe en æske med to forskellige små søde keramik pindsvin …

2017/11/30/0401.jpg

… der kostede 20,00 kroner, hvilket vil sige 10,00 kroner per styk.

Dagens sold – Del 2


Hverdagen.

Tredje stop på morgenens kombineret gå- og indkøbstur blev Fakta i Østervangs Centret, hvor jeg lod mig friste til at købe en siddende polyresin giraf …

2017/11/30/0301.jpg

… en siddende polyresin panda …

2017/11/30/0302.jpg

… og siddende polyresin zebra …

2017/11/30/0303.jpg

… der var sat ned fra 20,00 kroner per styk til 10,00 kroner per styk.

Dagens sold


Hverdagen.

Andet stop på morgenens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe dette lille søde keramik hus med indlagt lys …

2017/11/30/0201.jpg

… der kostede 25,00 kroner.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… årets 334., efterårets 91. og november måneds 30. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i den tætte tåge, der lige nu ligger som en tung grå dyne over dette område af Roskilde.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Det skete i de dage … – Del 16


Hverdagen.

… i slutningen af november måned 2017, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, fik taget sig så meget sammen, at jeg fik klaret indpakningen af den anden af årets to fødselsdagsgaver …

2017/11/30/0101.jpg

… til min Skat fra Poul, en bonusfødselsdagsgave …

2017/11/30/0102.jpg

… til min Skat fra Mini Bob samt tre bonusfødselsdagsgaver …

2017/11/30/0103.jpg

… til min Skat fra mig.

Årets allersidste efterårsdag


Hverdagen.

I dag er det den 30. november 2017 og dermed har vi så her til morgen i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af det indeværende års efterår, da vinteren jo officielt stater i morgen den 1. december, der for øvrigt også er min elskede Skats fødselsdag samt dagen hvor startskuddet til årets allersidste samt allermest hyggeligste måned nemlig julemåneden for alvor lyder. Dermed er det også i morgen, at vi endelig langt om længe må tænde for årets kalenderlys samt åbne den allerførste låge i årets julekalender og den allerførste gave i årets pakkekalender.

I år har vi været rimelige heldige med efteråret, da det har været relativt lunt, hvilket helt klart er et plus, men til gengæld har det så trukket kraftigt ned, at det har blæst og især regnet ret så meget.

Her til morgen, hvor udendørstemperaturen er minus 1,4 grade, himlen er dækket af et kedelige mørkegråt nedbørstungt skydække og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i mit område af Roskilde, lover DMI at udendørstemperaturen vil stige til cirka 4 plus grader i løbet af dagen og hvis vi er meget heldige, får vi måske lov til at hilse kortvarigt på selveste Solen i løbet af formiddagen.

Desværre kan vi kun alt for godt mærke, at dagens længde efterhånden er aftaget med ikke mindre end ti timer, for det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt langt det meste af morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive langt over 8:00, før vi kan få øje på Solens allerførste meget spæde stråler ude i horisonten.

På det tidspunkt af morgen eller retter dagen har min Skat for længst taget hul på dagens mange opgaver på sit arbejde og jeg har for længst nået at spise min morgenmad samt drikke min morgenthe samtidigt med jeg sad foran min computer, hvor jeg fik læst lidt med på en lille håndfuld af diverse blogge, jeg dagligt følger med i, og jeg nåede at skrive lidt på min egen blog. Jeg har også nået at være i bad samt få tøj på og vaskemaskinen er for længst sat i gang med dagens allerførste maskinfuld lige som jeg selv er rigtigt godt i gang med dagens mange meget forskellige huslige opgaver.

Sankt Andreas dag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Andreas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Andreas dag og dagen er officiel mindedag for Andres, der var en af de første af Jesus tolv apostle, han var for øvrigt storebror til apostlen Peter.

Andreas stammede fra byen Kapernaum ved Geneseratsøen, hvor han arbejde som fisker og efter Jesus korsfæstelse prædikede Andreas ved Sortehavet i det område, der i dag udgør Grækenland, Rusland samt Tyrkiet.

De kilder, der fortæller om Andreas liv samt levende, er lidt usikker, men en af de mest troværdige af dem fortæller, at Andreas omkring år 60 blev arresteret af statsholderen samt kristenhaderen Aegeas i Patras, fordi Andreas havde omvendt og døbt hans hustru, der hed Maximilla, samt pålagt hende ægteskabelig afholdenhed lige så længe hendes mand forblev hedning, hvorefter Andreas blev korsfæstet på et kors, der var formet som et X, og den slags kors har lige siden båret hans navn.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund skal man Sankt Andreas aften stille et glas, der er fyldt helt op med vand, på et bord, hvor det så skal stå natten over. Hvis glasset næste morgen er løbet over, vil den kommende vinter blive fugtig og mild, hvilket den efterfølgende sommer for øvrigt også vil blive, men hvis vandet derimod er blevet i glasset, vil den kommende vinter blive kold samt streng og den efterfølgende sommer vil blive tør.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det er koldt vejr på Sankt Andreas dag, er det et sikkert tegn på, at den kommende vinter bliver mild samt at det kommende forår bliver køligt.

Sankt Andreas dag er for øvrigt Skotlands nationaldag, da Andreas er Skotlands skytshelgen og Sankt Andreas kors – det så kaldte andreaskors – pryder det skotske flag.