Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 45. lørdag og dermed også den 29. fridag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske huslige opgaver, før vi ved 8:30 tog os sammen til at klare dagens indkøb, hvilket bragte os rundt om Meny og Netto, hvor jeg købte to pakker wallestickers, i Svogerslev samt Aldi på Søndre Ringvej.

Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi løb, mine 2.000 meter. Bagefter tog vi frokost, før min Skat sov i næsten to timers tid og jeg hæklede på det største af de to igangværende projekter.

Dertil kommer, at vi har nået at se kvalifikationen til ugens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til den, min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, snitte seks peberfrugter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det mindste af de to igangværende projekter.