Dagsarkiv: mandag, 27. november 2017, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 48. mandag og dermed også den 86. hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb 2,0 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle kassebonerne fra sidste uge i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 81 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, gå rundt om Bjarne Nielsen Biler på Holbækvej for at bestille to små reservedele til vores lille bil, handle ind hos Spar og Netto, hvor jeg kom til at købe ti små stykke juletræspynt, på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor det er blevet helt mørkt udenfor, regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus 3,5 grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min Skat og jeg er ved at skrive nogle af indeværende måneds frygtelige mange manglende blogindlæg.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… årets 331., efterårets 88. og november måneds 27. af slagsen over Holbækmotorvejen drukende, da de altid meget gavmilde vejrguder midt på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus 3,9 grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores område af Roskilde, nyder jeg en kvart liter appelsinjuice …

2017/11/27/1101.jpg

… samtidigt med min Skat ærgrer sig over, at han kun kunne løbe 2.000 meter samme med mig samt bagefter 2,0 kilometer af de sidste 7,2 kilometer af dagens planlagte løbetur, før han fik for ondt i sit højre knæ samt sin højre lyske til, at han turde at forsætte med at løbe og jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Dagens frokost …


Hverdagen.

… bliver tunet, så derfor består den af …

2017/11/27/1001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tun i tomat.

Dagens sold


Hverdagen.

Andet stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Holbækvej, hvor jeg lod mig friste til at købe to blå glaskugler, der er formet som en bil, hvoraf den ene kan ses her …

2017/11/27/0901.jpg

… og to røde glaskugler, der er formet som et lokomotiv, hvoraf den ene kan ses her …

2017/11/27/0902.jpg

… der kostede 10,00 kroner per styk, samt en pose med to grå vat mus …

2017/11/27/0903.jpg

… en pose med to vat snemænd med guldfarvet hatte …

2017/11/27/0904.jpg

… og en pose med to vat snemænd med røde hatte …

2017/11/27/0905.jpg

… der kostede 10,00 kroner per pose.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… årets 331., efterårets 88. og november måneds 27. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens allerførste begyndende solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:33 …

2017/11/27/0701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.