Dagsarkiv: lørdag, 25. november 2017, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev en genudsendelse fra i går

2017/11/25/0701.jpg

… luksusudgaven af rispande ala Peter ( 300 gram bacon, der er klippet i fine tern, 500 gram hakket svinekød med maximalt 12% fedt og en rød fintsnittet peberfrugt, der er brunet på en stegepande sammen med 600 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

På plads


Hverdagen.

Så fik jeg endeligt taget mig sammen til at stille min elskede Skats pakkekalender inklusiv en gave til både den 25. december, den 26. december, den 27. december, den 28. december og den 29. december på plads …

2017/11/25/0601.jpg

… hvilket for fjerde år i rap blev på den høje hvide kommode i entreen samt anbragt min udvidet pakkekalender fra Heidi i en grå plastikbetrukket metal rullekurvevogn …

2017/11/25/0602.jpg

… der nok kommer til at stå et andet sted end i vores entre, da jeg allerede er stødt ind i den to gange.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen.

… årets 329., efterårets 86. og november måneds 25. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder først på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… årets 329., efterårets 86. og november måneds 25. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Morgenhygge


Hverdagen.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …

2017/11/25/0001.jpg

… for den er den gave, Heidi har givet mig i anledningen af, at det i dag er årets allersidste lørdag i november.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er "årets allersidste lørdag i november gaven" til min Skat fra mig.

Karens dag – Sankt Catharinas dag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Karens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Karens dag eller retter Sankt Catharinas dag og den Catharina, dagen er opkaldt efter, var ifølge legenden en lærd jomfru fra Alexandria i Ægypten. I forbindelse med hun fungerede som forsvarer for en gruppe forfulgte kristne, lykkedes det for hende at omvende cirka 50 hedenske filosoffer til kristendommen, men da den romerske øvrighed fik nys om det, blev de alle som en omgående henrettet.

Sankt Catarina havde en åbenbaring, hvori Jesus gav hende en ring, der allerede på det tidspunkt var symbol på ægteskab, og derfor lod hun sig fæste som Kristis brud. Da Kejser Maximinian senere friede til hende, afslog hun, da hun jo allerede var gift med Jesus.

I år 325 efter vores tidsregning kom Sankt Catarina til at lide martyrdøden, men før det var hun blandt andet blevet torteret med et stort hjul, der var besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive hendes ituskrået krop, kom et lyn fra himlen og splintrede bøddelredskaberne samt bødlerne selv. Til sidst blev Sankt Catharina dog endeligt udfriet af sine lidelser med et hug fra en bøddels sværd.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis der kommer frost eller sne Karens nat, så vil det fryse i de efterfølgende atten uger samt at det bliver koldt, hvis Sankt Klemens dag og Karens dag klemmer sammen.