Dagsarkiv: lørdag, 22. april 2017, 19:57

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens begyndende skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:52 …

2017/04/22/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 8,9 grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin meget reduceret lørdagstur, der er på elve kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg stadigvæk er for dårlig til at løbe.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2017/04/22/0201.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… årets 112., forårets 53. og april måneds 22. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Jordens dag


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Jordens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For at gøre opmærksom på verdens mere og mere tiltagende miljøproblemer startede man traditionen med Jordens dag op i USA den 22. april 1970, hvilket er årsagen til, man lige siden har markeret Jordens dag på lige netop denne dato hver år.

I Danmark blev der taget forskellige former for initiativer i forbindelse med Jordens dag i løbet af 1980erne og nogle af disse initiativer blev genoptaget i slutningen af 1990erne.

Hele grundideen bag Jordens dag er, at vi alle som en denne ene dag om året skal stoppe op samt tænke over, om vi nu rent faktisk også gør nok for at medvirke til, at vi alle sammen får en fremtid uden de helt store miljømæssige problemer samt om vi er i stand til at ændre så meget på vores daglige vaner, at vi helt kan undgå at nye miljømæssige problemer opstår.

Bortset fra at jeg synes, det er noget, vi alle som en bør handle ud fra i det daglige og ikke kun en enkelt gang om året, så er det jo en virkelig god ide. For vi skal alle som en huske på, at når det gælder miljøet … så skal man altid huske at tænke globalt samt sørger for at handle lokalt.