Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 52. mandag og dermed også den tredje samt syvende sidste dag i vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag har været en rigtigt øv-dag, for vi har begge to været rigtigt godt gammeldags trætte og dertil kommer, at min Skat har følt sig dårlig og jeg har hygget mig med migræne.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, først på formiddagen puttede vi dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, før vi gik via Musicon over til Aldi på Søndre Ringvej og da vi havde handlet ind, gik vi hjemad via Musicon.

Da jeg havde putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handlede jeg ind hos Fakta i Østervangs Centret og da jeg havde puttet alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tog vi frokost, hvorefter min Skat var til sin helt normale mandagstræning og jeg gik i seng, så jeg kunne sove, imens han var væk.

Dertil kommer, at min Skat er kommet lidt videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 22 stykke tøj, der bagefter kom på plads på i diverse skabe og skuffer samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.