Arkiver

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… nu hvor jeg endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er jeg igen så træt, at jeg hverken har fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget af alt det, jeg har lyst til at gøre.

Til gengæld kan jeg jo så glæde mig over, at jeg på nær skrivningen af årets julepost har nået alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, der som minimum skulle gøres i dag.
 
 
Bonusinformation …
Da min elskede Skat stadigvæk er på arbejdet, da han deltage i årets julefrokost i arbejdsregi, har han endnu ikke taget hul på denne uges weekend.