Dagsarkiv: tirsdag, 13. december 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 50. tirsdag og dermed også den 92. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter hentede han mig hos Poul og på hjemvejen handlede vi ind hos Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, løb min Skat 10,4 kilometer, før tog han frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, bogfører alle sidste måneds kasseboner i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 41 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret, handle ind hos 7-Eleven og Lidl ved Herlev Station samt Jysk i Big, besøge Poul og hjælpe ham med at putte hans varer fra 7-Eleven på plads, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de rigtigt containere for Poul, handle ind hos Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter for Poul og mig selv, hjælpe Poul med at putte hans varer fra Føtex helt rigtigt på plads, følges ad hjem med min Skat samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/12/13/0501.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små stykker, svinekoteletter og skinkeschnitzler, der er skrået i tern, fint snitte hvidløg, fint snittet løg, gul og rød peberfrugt, der er skrået i tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… årets 348. og nittende sidste samt både decembers måned og vinterens trettende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 5,6 grader, blæser vinden med tre meter i sekundet, falder regnen stille, løber min Skat sin helt normale tirsdagstur, der er på 10,4 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag bare ikke har fysik samt psykisk overskud til at løbe.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… årets 348. og nittende sidste samt både decembers måned og vinterens trettende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder endnu ikke har lukket for himlens meget store sluser.

Tanker under ophængning af nyvasket tøj


Hverdagen.

Lige indtil min far gik på pension, var han medlen af sit firmas sportsklub og hver tirsdag aften i vinterhalvåret spillede han bowling. Min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen sinde har levet på denne jordklode og som forøvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, syntes, at det var fuldstændigt tåbeligt spil af både penge samt tid. For de penge, min fars medlemskab af firmaets sportsklub kostede, kunne jo være brugt til noget langt mere fornuftig samt vigtigt som for eksempel flere øller til hende og den tid han brugte på at spille bowling kunne jo være brugt på noget langt mere fornuftig samt vigtigt som for eksempel at høre på hendes brokkeri.

Dertil kom den næsten ubærlige arbejdsbyrde min far pålagde min mor, fordi han skulle have sin sportsskjorte på hver tirsdags aften i løbet af vinterhalvåret, for det betyd jo, at den efterfølgende skulle både vaskes samt stryges. Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg slet ikke forstod samt at jeg stadigvæk ikke forstår min mors brokkeri over den skjorte. For det første fordi så forfærdeligt mange minutter tager det altså ikke at stryge en kortærmet skorte heller ikke selv om det skal gøres ordentlig og for det andet fordi jeg fra cirka ti års aldren stod for alt i forbindelse med vaskning og strygning af alt både min fars, min mors, min storebrors samt mit eget tøj, da min mor jo kun vejede 65 pund og hun derfor ikke kunne klare at tage sig af noget som helst af det huslige.

Hvorfor kom jeg lige pludseligt i tanke om det overfor stående ?

Fordi jeg lige for anden gang i dag har tømt vores vaskemaskinen og dermed har jeg lige fået klaret ophængningen af det sidste af det tøj, min Skat brugte søndag formiddags, da han fotograferet årets nissehueløb, og i stedet for at være utilfreds med den arbejdsopgave, min Skat dermed har påført mig, så glæder jeg mig rent faktisk over den. For når min Skats tykke vinterløbetøj har behov for at blive vasket samt efterfølgende strøget, betyder det jo, at det har været i brug og det betyder så også, at min Skat har brugt tid på at fortage sig noget, han holder af at gøre og lige præcist derfor vil jeg heller end gerne efterfølgende både vaske samt stryge hans løbetøj for ham.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus 2,9 grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, knogler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2016/12/13/0401.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste måned brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fundere som min dagbog, fotoalbum, huskeblog med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul og hans nuværende bolig- og helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har mangle både fysisk, psykisk samt tidsmæssige overskud til at blogge.

Da jeg har sat mig for, at jeg skal væres lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de så kaldte helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra sidste år mangler jeg lidt over 500 af dem og fra i år lidt under 700 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder to år og seks måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen …

2016/12/13/0301.jpg

… og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham, ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også hellere end gerne vil gøre.

For det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Dagens pakkekalendergave – Del 13


Hverdagen.

Dagens pakkekalendergave fra Heidi

2016/12/13/0201.jpg

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

2016/12/13/0202.jpg

… indeholdte en lille gul glas and med rødt næb …

2016/12/13/0203.jpg

… samt en pose med fire grønne polystrone frøprinser, hvoraf den ene kan ses her …

2016/12/13/0204.jpg

… der sidder ovenpå en lille klæbepude.

Santa Lucia


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Santa Lucia, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge de katolske overleveringer er Lucia lysets helgeninde, da hendes navn er afledt af det latinske ord lux, der betyder lys og ifølge de samme legender led Lucia ligesom utallige andre helgener samt helgeninder en meget grusom martyrdød.

Om lyskransen, vores nutidig luciabrud bærer på sit hoved, fortæller legende følgende …

Før Lucia blev arrestere samt henrettet, bragte hun fødevarer til sine kristne trosfæller, der havde skjult sig i katakomberne, og for at have hænderne fri til at bære fødevarerne i, satte hun lys i en krans, som hun satte ovenpå sit hoved.

Det er en meget lang udvikling, der har ført til den luciabrud, vi kender til i dag. Det var faktisk først efter år 1800, at den morgenvandring af luciabruden og alle hendes terner, vi kender i dag, blev en fast skik mange steder i Sverige, men denne skik er dog meget nyere her i Danmark, da det var den derværende generalsekretær Frans Wendt fra Foreningen Norden, der under Danmarks besættelse blev så begejstret for den svenske skik, at han foreslog, at den blev indført i Danmark, og alle var glade for at få en ekstra festdag i den på alle måder så mørke årstid.

Efter 2. Verdenskrig vandt skikken yderligere terræn og den er nu en fast tradition på skoler, plejehjem og daginstitutioner samt i butikker, foreninger, indkøbscentrer med mere.

Ifølge folkeovertroen er det bedst, at holde sig indendørs natten mellem den 12. og 13. december, og inden man går ind om aften, skal alt årets udearbejde være helt afsluttet ligesom alle afgrøderne skal være bragt under tag, for ellers vil de blive ødelagt af de underjordiske.

I det gamle danske bondesamfund var Santa Lucia for gårdens unge piger en meget spændende aften og nat. Man sagde nemlig, at det var muligt at få den tilkommende at se, hvis man holdt et lys i hver hånd, mens man kikkede i et spejl og fremsagde følgende vers …

Luci du blide skal lade mig vide:
hvis dug jeg skal brede,
hvis seng jeg skal rede,
hvis kærest´ jeg skal være,
hvis barn jeg skal bære,
i hvis arm jeg skal sove.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for vejrvarsler i forbindelse med Santa Lucia dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.