… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
Dagens morgenmad …
Hverdagen.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 2,5 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 2,7 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i midten af december måned.
Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og regnen falder stille over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kold, trist samt våd vinterdag.
Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …
… der er den trettende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er årets trettende pakkekalendergave til min Skat fra mig.