Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

I dag har vi begge to primært brugt tiden på at aflive diverse af vores alt for mange meget forskellige små yderst tidskrævende hængepartier altså den slags opgaver, som ingen bemærker, når man rent faktisk når dem, men så alle bemærker, når man ikke lige har nået dem.

Der ud over nåede vi at gå en hyggelig tur over til dammen, hvor vi hilste på anden og hendes ti ællinger, min Skat nåede at løbe sin normale tirsdagstur og jeg nåede at vaske samt stryge en maskinfuld altså 48 stykker tøj, der efterfølgende blev puttet på plads i diverse skabe samt skuffer.