Søndag den 16. juni 2013 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i fem hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og hvad har jeg så i grunden brugt disse lidt over fem års tid på ?
Jeg har først og fremmeste brugte disse lidt over fem års tid på at finde eller rettere genfinde mig selv …
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv sat mig selv samt mine basale behov i baggrunden og alle de andre samt deres behov i forgrunden.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været alt for god til at opfylde alle andres end lige præcist mine egne behov og ønsker.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv fundet mig i, at det var alle andre end lige præcist mig, der satte dagsorden for og disponerede over, hvad min tid og dermed mit liv skulle bruges tid.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været alt for pligtopfyldende og det har betydet, at jeg har fundet mig i at gøre ting samt løse opgaver, som under ingen som helst omstændigheder kunne komme mig ved.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg skulle havde dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke nåede at gøre for og hjælpe andre med samtidigt med der aldrig har været nogen, der ville gøre eller hjælpe mig med noget. For det kunne jeg altså godt klare selv, for det havde de i hvert fald ikke tænkt sig at gøre for eller hjælpe mig med.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg ikke måtte stoppe op samt nyde et lille bitte øjeblik, for det havde jeg bestemt ikke tid. For havde jeg det, så var det fordi, jeg var en doven topegoist, der ikke gjorde noget som helst for andre.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have eller vise nogen som helst form for følelser hverken de god og positive eller de dårlige og negative.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have en mening om, hvad mit liv og jeg skulle bruges til.
Derfor har jeg brugte mine første lidt over fem hele års tid som 100% fuldtids hjemmegående på at ændre på alle de vaner, der lige siden min allertidligste barndom er blevet plantet i mig at en flok langt mere end dovne og udnyttende topegoister. For jeg er begyndt …
… at sætte mine egne behov i forgrunden og de andres behov i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække de mest basale af min egne behov, har jeg jo slet ikke overskudet til at knogle rundt for at opfylde de andres behov.
… at sætte mine egne ønsker i forgrunden og de andres ønsker i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække mine egne basale ønsker, har jeg jo slet ikke overskudet til at hoppe og springe rundt for at opfylde de andres forkælede ønsker.
… at selv sætte dagsorden for mit liv samt selv disponere min tid, og hvis jeg ikke kan finde det fysiske og psykiske overskud samt tiden til at gøre noget for eller hjælpe andre med noget, så må de altså enten lære at gøre det selv eller også må de finde en anden, de kan få til det. For det kommer under ingen som helst omstændigheder længere mig ved, at de i hvert fald i det mindste ikke selv gide at prøve på at løse deres egne opgaver og problemer.
… at jeg ikke længere har dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke når at gøre for og hjælpe andre med, men at jeg derimod bruger mine kræfter og tid på at glæde mig over de får ting, som jeg når at gøre for mig selv.
… at jeg ikke længere er så pligtopfyldende, at jeg hjælpe andre med at løse deres opgaver samt problemer, hvis jeg ikke som minimum har nået at løse mine egne af slagsen.
… at jeg gerne overser, at hele vores hjem trænger til en mere end kærlig omgang rengøring, for hvis vejret er godt, så vil jeg meget heller ud at nyde det frem for at knogle rundt indendørs. Det er jo trods alt ikke mere nødvendigt, at der bliver ryddet op samt gjort rent, vasket samt strøget, og så videre end at det altså godt kan vente til en grå kedelig regnvejrsdag.
… at jeg er begyndt at stoppe op og nyde øjeblikket lige her og nu samt at bruge tid på at fotografere de ting, der gør mig glad og varm inden i. Det er først og fremmest min Skat, men også plantepusserne på altanen, en smuk solop- eller nedgang, det kan være vanddråber på planterne ude på altanen og så videre.
… at jeg er begyndt at give mig selv lov til at føle, hvad der rør sig inderste inde i mig. At jeg er begyndt at give mig selv lov til at vise mine inderste følelser uanset om der er tale om de gode og positive eller de dårlige og negative.
… at jeg er begyndt at tillade mig at have en mening om det, der vedrører mit liv og hvis min mening er en anden end de andres, så er det min mening, der er den afgørende.
Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg virkeligt har nydt, at det har været og stadigvæk er mig og kun mig, der sætter dagsorden for og disponere over min tid samt mit liv, og dette har jeg ikke tænkt mig ændre på, hverken over for min familie, mine venner eller mine bekendte og heller ikke når jeg igen kommer ud på arbejdsmarkedet. For min kommende chef får kun råderet over mig indenfor den normale arbejdstid og mine kommende kollager kan ikke forvente hjælp fra min side af, med mindre jeg ikke har nogen opgaver liggende på mit skrivebord og de gerne giver mig en hjælpe hånd, når der er behov for det.
