Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

I dag stod vi op til næsten normaltid, så vi kunne komme ud at løbe tidligt, det var så min allerførste løbetur efter operationen og selv om det kun blev til 600 meter, så føltes det dejligt at få lov til at løbe igen.

Da vi begge to havde været i bad, pakkede vi hver vores rygsæk med lidt proviant i både fast og flydende form samt nyopladet batterier og tomme hukommelseskort til vores kameraer, hvorefter vi kørte hjemmefra, for vi ville nemlig nyde det dejlige lun samt solrige sommervejr ved Møns Klint.

Min Skat og jeg nåede at bruge lidt over fem timers tid ved Møns Klint, hvor vi både nåede at besøge GeoCenter Møns Klint, deltage i en guidet rundvisning ned ad de 497 trappetrin ned til stranden samt en tur langs med den, før vi gik op ad de 497 trappetrin og da vi var nået cirka halvvejs, begyndte min elastik at brokke sig, hvilket den gjorde mere og mere højlydt på resten af turen op ad trappen. Vi nåede også at se hele GeoCentret inklusiv særudstillingen om "Den Første Dinosaur !" samt se en spændende 3D-film om flyvende dinosaurer.

Da vi nåede tilbage til bilen efter en dejlig dag med masser af gode på opleveren, prøvede vi at ringe til et vennepar, der har købt sommerhus på Bogø og det endte med, at vi smuttede rundt om den. Det blev til næsten fem hyggelige timer sammen med dem, før vi kørte hjemad, så klokken var langt over midnat, da vi endeligt nåede hjem.