Da jeg af natur er ret så nysgerig, ville jeg meget gerne have at vide, hvad der foregik under operation samt især hvad det, man fandt i den venstre side af min bughule, er samtidigt med jeg også gerne ville have at vide, hvornår det er realistisk samt især forsvarligt, at jeg genoptager de daglige indkøbsture, mit løberi og min træning samt hvorfor jeg forsat bliver hurtigt træt, havde jeg fået en tid hos den ene af mine to læger i dag klokken 13:00.

Da min læge fik øje på mig, var hendes første kommentar: "Hold da op, hvor er du blevet slank !" altså underforstået: "Hold da op, hvor var du tyk, sidste gang vi sås" og hun havde dårligt nok nået at lukke døren ind i sin konsultation, før hun meget ivrigt sagde: "Jeg skal altså lige se dit operationsår", så det fik hun lov til og ifølge hende, heler det både hurtigt samt pænt.

Jeg fik en kort mundtligt gennemgang af selve operationen samt en beskrivelse af det, man fandt i den venstre side af min bughule, og min læge beroligede mig med, at selv om det om et par måneder skal undersøges nærmere, er det højst sandsynligt ikke noget alvorligt. Så det vælger jeg at tro på.

Jeg fik også at vide, at jeg skal vente en uges tid mere, før jeg begynder at træne mine mavemuskler samt mindst tre ugers tid mere, før jeg begynder at løbe, men at jeg allerede nu må gå lige så langt samt meget, som jeg orker. Med hensyn til at bære nyindkøbte varer hjem, fik jeg at vide, at jeg nok skal vente lidt med det, men som min læge sagde: "Du har jo en mand, så lad ham klare indkøbene", her afbryde min Skat hende så med et: "Du er altså også min læge".

Med hensyn til mit behov for powernaps i løbet af dagen, så fik jeg at vide, at dem skal jeg bare forsætte med at tage, så længe min krop har behov for dem samt at de kun gavner min krop og dermed mig. Så alt i alt ser det ud til, at der går fremad også selv om det efter min mening går alt simpelthen alt for langsomt.