… lige præcist seks ugers tid siden, jeg blev opereret og dermed er det fra i dag af, at jeg så meget småt må begynder at træne igen, jeg skal dog stadigvæk tage hensyn samt lytte til elastikken, der forhåbentligt vil blive mere og mere samarbejdsvillig.
For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Maria Magdalenes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Ifølge evangelierne var der tre forskellige kvinder i Jesus liv, der hed Maria Magdalene, og den af dem, der mindes i dag, er højst sandsynlig Den Hellige Maria Magdalena, det vil sige Magdalene på vestbredden af Genezaretsøen, som Jesus helbredte fra "syv onde ånder", da hun var den af de tre omtalte kvinder, der fulgte og tjente ham i Galilea.
Ifølge Lukas evangeliet var Maria Magdalene den synderinde, det vil altså sige prostitueret, der vædede Jesu fødder med sine tåre. Maria Magdalene var til stede ved Jesus korsfæstelse og senere gik hun sammen med to andre kvinder ud til hans grav, som de fandt tom.
Evangelisten Markus fortæller, at den første person, den opstandne Kristus altså Jesu viste sig for, var Maria Magdalene, og evangelisten Johannes tilføjer, at Herren gav hende et budskab, som hun skulle give videre til de øvrige apostle.
Selvfølgeligt er der også et vejrvarsel om Maria Magdalenes dag og det siger: "At Maria Magdalene græder gerne" altså at det meget ofte regner på denne dag.
… og så var år 2013s 29. weekend samt weekenden i den første uge af vores to uger lange sommerferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed har vi nu kun en hel uge tilbage af vores sommerferie, hvilket vil sige, at vi holder sommerferie til og med søndag den 28. juli 2013.
I dag har vi begge to været småtrætte samt lettere uoplagte, så dagen er stort set kun blevet brugt på at nå alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.
… over Køgevej klokken lige præcist 21:11 …
… da jeg fotograferede det overfor viste billede via altanens åbne vinduer.
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.
Søndag den 16. juni 2013 kunne jeg så fejre, at jeg nu har været 100% fuldtids hjemmegående i fem hele års tid. I må så bare ikke spørger mig om, hvad der er blevet af de lidt over fem års tid, for jeg ved det simpelthen ikke.
I den forbindelse vil jeg så gerne have lov til at indrømme, at der er en ting, der i den grad har undret mig i alle mine fem første år som 100% fuldtids hjemmegående samt stadigvæk undrer mig, og det er den holdning vores medmennesker har til min Skat og især mig.
For hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livsform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der mindst ni personer, der føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtalelser både om min Skat og min nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelthen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.
Dertil kommer, at mine medmennesker har mere end helt almindeligt ondt i det, de under normale omstændigheder plejer at sidde på, samtidigt med de har overtravlt med at lufte deres harme over, at jeg sådant "bare går rundt og driver den af på det offentliges regning". For de har simpelthen bare ikke hjernekapacitet nok til at fatte, at når jeg er 100% fuldtids hjemmegående, så er jeg det for min egen eller rettere for min Skats regning. Fordi det lige for tiden og sådant har det for øvrigt været i hele den periode, hvor jeg har været 100% fuldtids hjemmegående, kun er min Skat, der går på arbejdet og det derfor også kun er ham, der tjener penge og på den måde er det ham og kun ham, der forsøger os begge to.
Jeg er faktisk ret mildt skrevet ret så træt af at skulle forklare, at jeg ikke hverken får eller modtager nogen som helst former for dagpenge, kontanthjælp, pension, sygedagpenge eller andre former for almisser fra hverken det offentlige eller det private. For det gør jeg altså ikke !
At jeg så i de første tre og et halvt år af min periode som 100% fuldtids hjemmegående pænt hver eneste måned betalte både til min arbejdsløshedskasse samt min fagforening er en hel anden sag, men det gjorde jeg for at beholde den ret til arbejdsløshedsdagpenge, jeg nu en gang i så rigelig grad selv havde betalt samt knoglet mig til.
Når folk så er blevet færdige med at fortælle mig, hvor dum og doven jeg er, fordi jeg i en periode har valgt at være 100% fuldtids hjemmegående, så begynder de bagefter at fortælle mig, at når jeg nu alligevel "bare går rundt derhjemme og laver ingenting", hvilket jeg for øvrigt skal skamme mig rigtigt meget over, så kan jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut for dem.
Nu tillader jeg mig så bare lige at være 100% ærlig over for mine medmennesker og derfor fortæller jeg dem på en pæn, men meget bestemt måde at de simpelthen ingen ret har til at blade sig i min Skats og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, det store flertal ikke har mod til at gøre, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, kommer det ingen absolut ingen andre end min Skat og mig ved, hvordan vi har valgt at leve sammen !
Vi brugte det meste af morgen på aflivningen af diverse små praktiske hængepartier, men så blev vi enige om, at vi ville nyde det dejlige lun samt solrige sommervejr ved at hilse på dyrene i Københavns Zoologisk Have, hvor vi hyggede os i næsten fem timers tid.
Da vi forlod Zoologisk Have på Frederiksberg, prøvede vi at ringe til et vennepar, der bor i Valby, og det endte med, at vi smuttede rundt om dem samt hyggede os sammen med dem og deres to drenge i et par timer tids, før vi kørte hjem og da vi kom hjem, var vi for trætte til, at vi havde lyst til at fortsætte med at rydde op.
… pomfrit, fiskepinde samt nogle skriver rugbrød.
