Månedsarkiv: juli 2013

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/07/25/101.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket kalve- og svinekød med maximalt 7% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt tern af en gul peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

Jakobsdag


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Jakobsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Jakobsdag eller Sankt Jakobs dag eller Sankt Ibs dag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre dog ikke på, at dagen er officiel mindedag for den af Jesus apostle, der hed Jakob Zebedæus´søn med tilnavnet Jakob den Ældres, han var for øvrigt bror til den af Jesus apostle, der hed Johannes.

Ifølge legende blev Jakob ved påsketid i år 44 henrettet for sin kristne tro, hvilket skete på foranledning af kong Herodes Agrippa, og Jakob blev dermed den første af Jesus tolv apostle, der led martyrdøden.

Legende fortæller end videre at Jakob prædikede det kristne evangelium i Judæa samt Syrien, hvor han omvente utallige mennesker samt en hedensk troldmand til den kristne tro, før han blev pågrebet af de romerske myndigheder.

En anden legende fortæller dog at Jakob havde prædiket det kristne evangelium i Spanien samt at hans jordiske rester befinder sig i Santiago de Compostela på den spanske vestkyst, der igennem middelalderen blev søgt meget af blandt andre de danske pilgrimme.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så skulle husbonde holde øje med vejret de tre sidste søndage før Jakobsdag, for hvis søndagenes vejr er fint og klart, så vil høsten på trods af nogle måske elendige hundedage alligevel komme godt i hus.

Lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må der i hver fald ikke komme nedbør på Jakobsdag, for så vil det fortsætte med at regne i den næste måneds tid, til gengæld bliver den kommende vinter så mild. Omvendt så Solen må heller ikke skinne hele Jakobsdag, for så bliver den kommende vinter meget streng. Man sagde derfor følgende huskeremse om Jakobsdag: "Når i juli Jacobus er varm og klar, som oftest om julen kulde vi har".

I det gamle danske bondesamfund troede man også, at både agern, bog samt olden blev dannet helt færdigt natten til Jakobsdag og den gang var det meget vigtigt, at lige præcist disse afgrøder blev gode, da de udgjorde den største del af de omstrejfende svins efterårsføde.

Lige før sengetid


Hverdagen.

I dag har været lidt ala dagen derpå, for vi kom først i seng ved lidt i 2:00 tiden i nat, så i dag har vi taget den med ro, hvilket vil sige, at vi begge to har brugt mest tid ved hver sin computer.

Vi nåede dog også at deltage i årets femte byvandring, der handlede om, hvad der er godt og hvad der er mindre godt i Roskildes centrum.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… over Frederiksborgvej klokken lige præcist 21:08 …

2013/07/24/201.jpg

… da min Skat og jeg begyndte at gå i retning ad O. H. Schmeltz Plads, hvor vores lille bil har hygget sig, imens vi har deltaget i aftens byvandring.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den femte af sommerens syv forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Traditionen tro er det Lotto Fang og Kaj V. Hansen, der vil skiftes til at være fortæller samt guid på byvandringerne.

Mødestedet er på Stændertorvet ved trappen ind til turistbureauet og i aften er det Kaj V. Hansen, der vil vise, hvad der er godt og hvad der er mindre godt i byens centrum.

Lige før sengetid


Hverdagen.

I dag stod vi op til næsten normaltid, så vi kunne komme ud at løbe tidligt, det var så min allerførste løbetur efter operationen og selv om det kun blev til 600 meter, så føltes det dejligt at få lov til at løbe igen.

Da vi begge to havde været i bad, pakkede vi hver vores rygsæk med lidt proviant i både fast og flydende form samt nyopladet batterier og tomme hukommelseskort til vores kameraer, hvorefter vi kørte hjemmefra, for vi ville nemlig nyde det dejlige lun samt solrige sommervejr ved Møns Klint.

Min Skat og jeg nåede at bruge lidt over fem timers tid ved Møns Klint, hvor vi både nåede at besøge GeoCenter Møns Klint, deltage i en guidet rundvisning ned ad de 497 trappetrin ned til stranden samt en tur langs med den, før vi gik op ad de 497 trappetrin og da vi var nået cirka halvvejs, begyndte min elastik at brokke sig, hvilket den gjorde mere og mere højlydt på resten af turen op ad trappen. Vi nåede også at se hele GeoCentret inklusiv særudstillingen om "Den Første Dinosaur !" samt se en spændende 3D-film om flyvende dinosaurer.

Da vi nåede tilbage til bilen efter en dejlig dag med masser af gode på opleveren, prøvede vi at ringe til et vennepar, der har købt sommerhus på Bogø og det endte med, at vi smuttede rundt om den. Det blev til næsten fem hyggelige timer sammen med dem, før vi kørte hjemad, så klokken var langt over midnat, da vi endeligt nåede hjem.