Vi brugte det meste af morgen samt formiddagen på aflivningen af diverse små praktiske hængepartier, men så blev vi enige om, at vi ville besøge Accords store Lagerudsalg på Axeltorv i København og det endte med, at vi fik købt så meget, at vi fik presset prisen ned til 2,00 kroner per styk. Da vi kom hjem, delte vi rovet imellem Poul samt os selv.

… over Køgevej klokken lige præcist 21:40 …

… da mit kamera og jeg lige nåede at fange et glimt af dem via altanens åbne vinduer.

… pomfrit, krebinetter af hakket kyllingekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat og jeg nåede aldrig længere end til Accords store Lagerudsalg på Axeltorv i København, for der var stadigvæk masser at se på samt købe og det endte med, at vi fik købte så mange gode CD´er samt LP´er til både Poul og os selv, at vi fik presset prisen ned til to kroner per styk.

🙂

Vi gik tilbage til vores lille bil, hvorefter vi lige fik lidt at drikke samt spise, før vi kørte hjemad …

… og lige som på turen til København fordelte vi opgaverne imellem os sådant, at min Skat styrede bilen i retning mod Roskilde …

… imens jeg hæklede på det igangværende projekt, der skal blive til endnu et par sorte grydelapper med gule ænder, samt fotograferede udsigten …

… og inden længe kunne vi få øje på Energitårnet …

… hvis kælenavn er Affaldskatedralen, og derfra er der ikke ret langt til vores hjem.

Min Skat og jeg har længe talte både for og imod med hensyn til, om vi skal prøve på at nå at besøge Accords store Lagerudsalg på Axeltorv i København, før det er for sent, og det endte med, at vi smuttede hjemmefra ved lidt over 11:00 tiden.

Aftalen er, at hvis der ikke rigtigt er noget er komme efter hos Accord, så smutter vi i Tivoli i stedet for, for vi har rent faktisk ikke nået at besøge den gamle hyggelige have siden anden juledag sidste år, hvor vi kom til at solde ret så meget.

Så efter vi havde pakket hver sin rygsæk med lidt proviant i både fast og flydende form samt nyopladet batterier og tomme hukommelseskort til vores kameraer, satte vi kursen imod København …

… og imens min Skat styrede bilen …

… hæklede jeg på det igangværende projekt …

… der skal blive til endnu et par sorte grydelapper med gule ænder.

Da vi nåede til Frederiksberg, fandt vi en god parkeringsplads til vores lille bil på Niels Ebbesens Vej, hvor den kan hygge sig, imens vi besøger enten Accord eller Tivoli. Derefter gik vi ad Vodbofsvej, Emilliagade samt langs med Sankt Jørgens Sø …

… hvor jeg lige nåede at fotografere springvandet …

… før vi forsatte ad Gammel Kongevej samt Ved Vesterport til Axeltorv samt Accord.

… er så meget småt begyndt at åbne sig.

Søndag den 16. juni 2013 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i fem hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og selv om mange rigtigt mange personer mener, at jeg bør skamme mig noget så frygteligt over det, så indrømmer jeg heller end gerne at jeg slet ikke kan se nogen som helst form for grund til at skamme mig det allermindste over, at jeg i lidt over fems års tid …

… har taget konsekvensen af, at jeg hverken fysisk eller psykisk er i stand til at påtage mit et arbejde og at jeg slet ikke er i stand til at påtage mig et arbejde, som det indtil videre allersidste jeg har haft af slagsen, hvor jeg godt nok var ansat til samt fik løn for 30 timer per uge, men hvor jeg rent faktisk arbejdede mindste 60 timer per uge.

… ikke har haft et arbejde, som jeg dybeste set kun har haft, fordi der dermed gik et fast beløb ind på min bankkonto i slutningen af hver måned og at jeg derfor ikke er gået mere op i det end at jeg hver dag allertidligst er mødt til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for sent samt at jeg hver dag allersenest er gået til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for tidligt samtidigt med jeg hver dag har brugt langt det meste af arbejdstiden på diverse former for privat fnidder fnadder i stedet for at bruge den til det, jeg rent ud skrevet var ansat til, så jeg dermed har fået mere fritid samtidigt med mine kollegaer har været tvunget til at løse de af mine arbejdsopgaver, jeg ikke selv har kunnet magte løsningen af.

… ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, fordi jeg har forgivet at være aktiv jobsøgende samtidigt med jeg rent faktisk ikke har søgt flere job end hvad der har været så absolut allermest nødvendigt for at opretholde retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og at jeg altid har sørget for kun at søge job, jeg reelt set ikke vil kunne komme i betrækning til, da jeg er over- eller underkvalificeret.

… ikke modtager sygedagpenge, da jeg forgiver at være for syg til, at jeg vil være i stand til at passe et normalt job samtidigt med jeg sangens kan klare at arbejde hvad der svarer til langt mere end fuldtid i mit eget firma, i et nærstående familiemedlems firma eller sort i det jeg har henvist til, at jeg jo ganske lige som alle andre har lov til at bruge mim fritid lige præcist sådant, som jeg har lyst til.

… ikke skiftevis har modtaget arbejdsløshedsdagpenge samt sygedagpenge, da jeg uheldigvis blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale JobCenter, da jeg heldigvis blev rask og jeg derfor kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale sygedagpengekontor, da jeg desværre blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokal JobCenter, da jeg til al held blev rask og dermed kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale sygedagpengekontor. Forsæt venligst selv listen til den kommer til at svare til lidt over fem års tid.

Jeg ser altså heller ikke nogen som helst form for grund til at skamme mig over, at min Skat og jeg på sjette år er i stand til at sætte tæring efter næring samt svarer enhver sit og vi derfor godt kan klarer os med kun en indtægt nemlig min Skats løn, uden vi har behov for at leve på klods eller for lånte penge samt ligge andre til hverken praktisk eller økonomisk byde.