Formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur bragte mig blandt flere andre rundt om Søstrene Grene i Skomagergade, hvor jeg kom til at foretage årets syttende ups i form af seks nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af deres eget mærke af Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …

… der kostede 10,96 kroner per nøgle, og tre mobiltelefonvedhæng, der er udstyret med en sød lille blå glas blæksprutte …

… der kostede 6,90 kroner per styk.

Det er selvfølgeligt dejlidt, at det er holdt op med at regne, men til gengæld har tågen så sænket sig over mit område af Roskilde, så lige nu har jeg denne udsigt i retning mod Holbækmotorvejen …

… og i retning mod stamvejen …

… jeg fotograferede de to overfor viste billeder via det åbne vindue i badeværelset klokken lige præcist 7:37, hvilket var en noget kølig fornøjelse, da udendørstemperaturen i mit område af Roskilde lige nu minus 3,7 grader.

Her til morgen er den allerførste af kaktussens blomster …

… sprunget helt ud, så vi skal lige have et nærbillede af den …

… også oppefra …

… så vi rigtigt kan beundre den.

At tiden virkeligt går meget hurtigt, er der nok ingen som helst former for tvivl om i hvert fald ikke hos min Skat og mig, for således er vi allerede nået til årets femtende fredag samt aprils måned anden og forårets sjette af slagsen og dermed er årets fjortende hele samt helt normale arbejdsuge allerede ved at være brugt næsten helt op.

Det betyder så også, at det er næsten lige før, vi kan komme til at tage hul på årets femtende weekend og den har vi altså også i denne uge i den grad virkeligt set frem.

… pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød.

Her til morgen er den allerstørste af kaktussens knopper …

… begyndt at åbne sig …

… så måske springer den helt ud i løbet af dagen.

Den første april i år fyldte min blog syv år og set i bagspejlet så lige præcist på det tidspunkt, hvor jeg startede min blog op, havde jeg rent faktisk slet ikke tid til at være blogejer. For når man har en blog, så skal den lige som alt andet, man ejer, passes samt plejes, og når man i forvejen stort set ikke har mere fritid end de meget få timer per nat, hvor man sover, så skal man jo nok ikke lige frem anskaffe sig noget, der kræver, at man bruger tid på det.

At det så lige præcist var derfor, fordi jeg ikke havde ret meget fritid, jeg anskaffede mig en blog, kan jo så nok undre langt de fleste.

På det tidspunkt, hvor jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg på min blog, havde stort set alle omkring mig lige fra diverse familiemedlemmer, kollegaer, venner med meget mere lidt mere end helt almindeligt travlt med at fortælle mig, hvor godt et liv jeg havde og især hvor topegoistisk jeg var. For efter deres mening, så brugte jeg stort set hele mit liv på fuldstændige ligegyldige tåbeligheder som for eksempel at læse, at hækle samt at gå lange ture sammen med min Skat.

Personligt følte jeg selv, at hele mit liv gik med at gøre samt være noget for andre, at der meget kort skrevet ikke var plads til mig selv og især mine behov i mit liv, at det rent ud skrevet var alle andre end lige præcist mig selv, der skrev dagsorden for mit liv.

På den anden side så har min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper, lige så langt tilbage, jeg kan huske, og frem til hendes død jo været af den samme opfattelse … at jeg kun tænker på at spilde min tid på noget fuldstændigt tåbeligt samt værdiløst, så måske havde alle de andre ret og jeg var forkert på den med hensyn til min livsførelse ?

Det var derfor altså for en gang for alle at overbevise mig selv om, at det var mig, der var helt forkert på den, og alle de andre, der havde fuldstændigt ret, når det galt mit liv, at jeg oprettede en blog. For når jeg nu udelukkede spildte min tid på ligegyldige tåbeligheder og jeg aldrig nogensinde foretog mg noget fornuftigt, så burde jeg jo havde masse af tid til at skrive på samt masser at skrive om på min blog.

Desværre så passede det bare slet ikke, for i stedet for at have masser at skrive om, så havde jeg stort set intet at skrive om, og jo flere indlæg jeg nåede at skrive på min blog, jo mere begyndte det at gå op for mig, at det ikke var alle de andre, der havde ret, men at det derimod var mig, der havde ret, for mit liv bestod stort set kun udelukkende af at gøre eller være noget for alle andre end lige præcist min Skat og mig selv.

Så i stedet for at min blog kom til at overbevise mig om, hvor meget tid jeg misbrugte på mig selv, mine interesser samt mime behov og hvor lidt tid jeg i grunden brugte på andre, så kom den til at overbevise mig om lige præcist det stik modsatte … at mit liv rent faktisk var, som jeg selv følte, det var, og altså ikke som alle andre havde langt mere end almindeligt travlt med at fortælle mig, at det var.

Mine ynglingspotteplanter er alle former for sukkulenter inklusiv kaktusser både de helt almindelige, der mest af alt minder om aggressive nålepuder, hvori nålene er sat forkert, så spidsen vender ud af, samt de mere fredelige af slagsen i form af bladkatusser.

Her til aften har jeg så lige opdaget, af den ene af de lidt mere aggressive kaktusser …

… der står foran vinduet i soveværelset, har sat flere blomsterknopper …

… og måske springer den allerstørste af dem ud allerede i løbet af i morgen.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.