Da jeg forlod Stearinhuset sammen med de fire ikke længere forældre- og hjemløse træ ællinger, gik jeg ned ad trappen til Netto og da jeg havde handlet lidt ind der, forsatte jeg over til Ballerups Centres bagindgang, hvorfra jeg forsatte min runde i centret.

Da jeg nåede til Håndarbejdscentret besluttede jeg, at jeg lige ville prøve lykken, hvilket skal forstås på denne måde … i lørdags, da jeg gik ind til Roskildes centrum for at handle lidt ind, prøvede jeg at gå rundt om Håndarbejdscentret for at købe Burda Young snitmønster nummer 7207, hvilket ikke kunne lade sig gøre, da det var udsolgt. Da jeg i mandags var en tur i Waves, gik jeg rundt om Stof 2000 for at købe Burda Young snitmønster nummer 7207, hvilket ikke kunne lade sig gøre, da det var udsolgt og da man jo plejer at sige: "Alle gode gange tre", så tænkte jeg: "At det kan jo være" og det kunne det, så jeg fik købt det ønskede mønster …

… det kostede 49,00 kroner og så må vi se, hvornår jeg får taget mig sammen til finde min symaskine frem, så jeg kan komme til at sy den ønskede kjole.

Rent faktisk var der kun to kunder foran mig, men de var begge to af den slags, der taget en helvedes masse tid og så til sidste alligevel ikke købet noget som helst. Det gav imidlertid mig mulighed for at se mig lidt om i butikken og dermed fandt jeg ud, at den havde lige præcis tyve nøgler sart lysegult ( farve nummer 20 ) Løve Soft ( 100% bomuld ) med en løbelængde på 165 meter per 50 gram …

… tilbage. Garnet var sat ned fra 24,95 kroner per nøgle til en rund tier per nøgle og så lod jeg mig altså friste. Jeg har for øvrigt allerede fået indtil flere rigtigt gode ideer med hensyn til, hvad jeg kan hækle eller strikke af dem.

Jeg gik tilbage til Ballerup Station, og derfra tog jeg med S-tog til Herlev Station. Her fandt jeg ud af, at DSB har en vis form for humor, for lige som S-toget, der var startet fra Ballerup Station og kun havde holdt ved Malmparkens Station, kørte ind på perronen på Herlev Station, blev der i S-toget-højtaler sagt: "Herlev til tiden !". Ja, der jo vel altid et eller andet, man kan være selvfed samt stolt af.

Poul fik lige pludseligt mulighed for at holde en fridag i dag og derfor aftalte vi, at jeg skulle komme på besøg, for det er simpelthen ved at være alt for længe siden, vi sidste har set hinanden. Godt nok taler vi i telefon sammen mindst et par gange om dagen, men det er nu altså noget helt andet at sidde overfor hinanden, imens man hyggesnakker.

Så da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen, jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden, jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition samt jeg havde samlet alt det, jeg skulle havde med til Poul, gik jeg hjemmefra.

Traditionen tro startede jeg med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lille kunne putte skraldepanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, derefter gik jeg lige rundt om skuret for enden af vores blok, så jeg lige kunne putte glas i den dertil opstillede container, før jeg gik rundt om den opstillede container til pap, der også lige blev fodret, hvorefter jeg gik via stamvejen samt Køgevej ind til Roskilde Station, derfra jeg tog et regionaltog til Høje Tåstrup Station, hvorfra jeg forsatte med en bus linie 400S til Ballerup Station.

Da jeg havde lovet Poul, at jeg ville handle lidt ind for ham på turen, gik jeg en runde i Ballerup Centret og allerede da jeg nåede til Stereo Studiet lod jeg mig friste til ar solde, for jeg kom til at købe en bog, der er skrevet af den svenske forfatter Jens Lapidus…

… der hedder "Cash" og den var sat ned til kun en rund tier. Så bliver det spændende om den virkelig kun er en rund tier værd, men det finder ejg jo først ud af, når jeg kommer i gang med at læse den.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Benedicts samt Sankt Bendts dag og dagen er officiel mindedag for Europas værnehelgen Sankt Benedicts altså den hellige Benedict, der levede fra cirka år 480 til cirka år 547. Han blev født i byen Nursia i Italien.

Ifølge legenden så i år 529 slog Sankt Benedict sammen en lille flok munke sig ned i byen Cassino, der ligger imellem Napoli og Rom i Italien, hvor de grundlagde Vesteuropas allerførste kloster samt stiftede benediktinerordenen og nedskrev benediktinernes ordensregel altså den så kaldte Benedikts Regel.

Sankt Benedict klosterregler var imidlertid så stange, at man flere gange dog uden held prøvede at forgifte ham og derfor er en giftslange hans helgensymbol.

Lige som med mange andre af vores helgener fik også Sankt Benedict et mere nordisk klingende navn og derfor bliver han også kaldt Sankt Bendt.

I gamle dage lagde man meget stor vægt på, hvordan vejret arter sig på lige præcist dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at lade våren tage over, og om Sankt Bendt samt Sankt Gertrud plejede man at sige: "At Sankt Gertrud gerne vil holde fast i vinteren, imens Sankt Bendt gerne ser, at foråret nu får overtaget", "At ingen skal af vinteren prale, før både Sankt Gertrud og Sankt Bendt har rystet deres hale" samt "At blander Sankt Gertrud ikke, så blander Sankt Bendt og så bliver han ved hele foråret".

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så går frosten af jorden på Sankt Bendts dag og ormene vågner. For nu skal det gerne være blevet bare en lille bitte smule forår og vejret skal allerhelst være så lunt samt mildt, at man kan give soen tre rituelle slag på ryggen med en tør bynkestilk, hvorefter man kan lade den klare sig selv ude i det fri.

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust hvidløg samt fint hakket løg og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Jeg elsker at pynte op til alle fire årstider, selv om sommerpynten som regler kun er nogle få forskellige former for blomster og insekter på vores pynte- samt troldegrene.

Så derfor pynter jeg næsten altid op til både forår og påske, efterår og Halloween samt jul og vinter, og når høj- samt årstiden er vel overstået, bliver alt pynten pakket ned i diverse papkasser, så jeg kan bruge den samt glæde mig over den igen årets efter.

På den måde har jeg efterhånden fået en ikke hel lille samling af pynt til alle fire årstider, men det forhindrer mig altså ikke i at synes, at der allerhelst skal lidt nyt til hvert år.

Så da jeg i formiddags så disse søde små lilla keramik høns …

… hos Føtex på Ro´s Torv og de kun kostede en rund tier, så kom jeg altså igen lige til at udvide min samling af forårs- samt påskepynt.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er forårsjævndøgn, går vi ind i sommerhalvåret, idet at det er i indeværende døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man sommerhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts, til efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september.

Helt præcist er det her til morgen klokken 06:14 efter dansk tid, at Solen passede Ækvator og dermed begyndte sommerhalvåret endeligt lang om længe. Så skal vejrguderne bare lige finde ud af at hæve udendørstemperaturen en hel del mere, for lige nu er der kun plus 4,7 grader her i Roskilde, men det er dog trods alt over frysepunktet.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommerhalvår på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinterhalvår på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil altså sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.

… er en delvis genudsendelse fra i går …

… pomfrit, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.