Så er vi sørme allerede nået til onsdag og dermed har min Skat og jeg lige taget hul på denne uges tredje arbejdsdag samt forhåbentligt også denne uges tredjesidste arbejdsdag og dermed begynder vi nu også så småt at kunne få øje på den kommende weekend.

Da jeg begyndte at gå hjemme, troede jeg, at jeg ret hurtigt ville holde op med at glæde mig samt se frem til weekenderne, men i virkeligheden så selv nu efter lidt over tre og et halvt år som 100% fuldtids hjemmegående så glæder jeg mig stadigvæk lige meget og jeg ser stadigvæk lige meget frem til den kommende weekend, som jeg gjorde det, imens jeg arbejdede, i hvert fald som jeg gjorde det i de perioder, hvor jeg under normale omstændigheder ikke skulle på arbejdet i løbet af weekenden eller jeg ikke skulle have arbejdsopgaver med hjem, så jeg kunne løse dem i løbet af weekenden.

I lørdag fik min Skat og jeg ryddet op i vores fryser samtidigt med vi fik skrevet en nye lagerliste over dens indhold og i dag ryddede vi så lidt mere op i vores fryser, så derfor blev aftens menu …

… pomfrit, fiskefileter, fiskenuggets, fiskepinde samt nogle skriver rugbrød.

Jeg er desværre igen inde i en periode, hvor jeg bare ikke rigtigt har det i mig, der skal til, for at jeg kan klare at gøre ret meget andet praktisk end lige præcist det så absolute allermest nødvendige i det daglige og desværre så er jeg samtidigt inde i en periode, hvor jeg har en frygteligt stor lyst til at forandre visse ting i vores lille lejlighed.

Disse to fænomener er altså virkelige meget svære at forene med et bare nogenlunde tilfredsstillende resultat, men i dag prøvede jeg dog alligevel at gøre det.

Så selv om jeg egentligt ikke har lyst til at gøre det allerede nu, så gik jeg i formiddags i gang med at pakke noget af julepynten ned, hvilket var meget nemt at komme i gang med. For da jeg i 2009 rydde op i noget af alt vores julepynt, oprette jeg også et regneark, hvori jeg skrev, hvad der lå i den pågældende kasse, til nogle af kasserne.

I dag var det så bare lige at tage en papkasse samt dens tilhørerne regneark af gangen og så finde alle de ting frem, der ifølge regnearket skal ligge i den pågældende papkasse. Derefter kunne jeg så finde ud af, hvilket af årets nyheder, der så også kan ligge i den enkelte papkasse, og så lige skrive dem ind i det tilhørende regneark, og på den måde har jeg i løbet af formiddagen nået af pakke den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 1 …

… den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 2 …

… den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 3 …

… den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 4 …

… den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 5 …

… samt den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 6 …

… og selv om alle seks falde hvide Kassett papkasser er ved at være godt fyldt op, så er der til al held stadigvæk plads til en minimal udvidelse af min samling af Pobras dejlige polystrone baby-tumle-nisser.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Antonius dag og i følge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var anset samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer.

Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bøn.

Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.

Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipelskare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonitter-munke.

Sankt Antonius død i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.

Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonitter-munke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anset Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.

I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 36 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik.

I det gamle bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af en nærmeste var plaget at kroniske smerter eller sygdom.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag.

… endte med at blive til to meget forskellige retter, for min Skat fik en genudsendelse fra i går og i forgårs …

… varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, tern af både kylling- og svinekød samt løg, majs, tern af rød peberfrugt, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil mange skriver rugbrød samt masser af vand og jeg fik …

… to forårsruller samt nogle skriver rugbrød.

Da sidste års kalenderlys næsten er ved at være nået til vejs ende …

… er det vel ved at være på tide, at jeg tager mig sammen til at klare nedpakningen af det jule- samt vinterpynt, der kom frem i anledningen af julen 2011.

Da jeg jo skal start et eller andet sted, startede jeg med at tage de to små porcelænsfade, der er dekoreret med et nisseansigt, de to små samt den store hjerteformede porcelænsskål, det klare juletræsformede glasfad samt porcelænsskålen, der bliver holdt at tre små nisser, for nu hvor der ikke længere er julegodter i dem, kunne jeg jo lige godt tage dem med samtidigt med jeg lige fik ryddet til side, vaske op, tørret af samt stillet på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, hvorefter jeg fik pakket dem, det nye lille nissepar samt de øvrige ting, der normalt ligger i den samme papkasse fra Haribo …

… ned. Så nu mangler jeg "kun" at pakke alt det, der udgør vores snelandskaber væk, men den opgave går jeg altså tidligt i gang med i morgen, for godt nok er det små nisser, der hygger sig, men det dog trods alt i snelandskaber og derfor er det også vinterpynt.

I onsdags ringede min Skats tante til mig, for hun synes, det var ved at være lidt halv længe siden, vi sidste havde se hinanden, og derfor aftalte vi, at jeg skulle besøge hende i dag.

Så da jeg havde hængt langt det meste af dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen samt jeg havde strøget resten af det, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset, og jeg havde lukket for varme i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelser i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, hvorefter jeg lige fik putte pap i den dertil opstillede container på stamvejen, før jeg forsatte via stamvejen og Køgevej til Baggegårdens Bageri, hvor jeg købte et kanelbrød, før jeg forsatte ind til Roskildes centrum nærmere bestemt til min Skats tante.

Min Skats tante havde dække op til the med kage eller rettere til the med kanelbrød og på min tallerken havde hun anbragt denne søde lille plastik and …

… der har en ælling på ryggen …

… hvilket man bedre kan se, når man ser dem fra siden af …

… samt denne søde lille pingvin …

… der betragter en lille mariehøne, som hun havde fundet samt købt hos en af lopperen på Stændertorvet i lørdags og hun synes, at de begge to skulle have et nyt kærlig hjem hos min Skat og mig, så det har de hermed fået.

Officielt varer vinteren jo ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man plejer at sige, at vinteren begynder den 1. december samt slutte den 28. februar og i skudår den 29. februar året efter. Dermed varer vinteren 90 dag i normale år og 91 dage i skudår.

Da vi i dag er nået til den 16. januar, betyder det så, at vi i dag i hvert fald ifølge kalenderen officielt er kommet igennem denne vinters første halvdel samt at vi i morgen tager hul på denne vinters sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er nu nået lige præcist halvvejs igennem denne vinter.

🙂

Nu ved jeg udemærket godt, at vinteren ikke har en kalender samt at den ikke hverken ankommer til eller forsvinder igen fra vores breddegrader på en bestemt dato hvert år, men jeg er bare så tilpas naiv, at jeg håber på, at når denne vinter indtil videre har været relativ mild og den stort set ikke har budt på sne samt at den sne, der er faldet, er smelte med det sammen, at den måske også vil forsvinde fra vores breddegrader lidt tidligere i år.

Det vil i hvert flad efter min mening ikke gøre spor, hvis vi får et meget tidligt samt især meget mildt og solrigt forår i år, for jeg længets noget så frygteligt efter lys, sol og varme.