På vores fridage kan min Skat rigtigt godt lide at sove lidt længere, hvori mod jeg fortrækker at stå op til næsten normaltid af den simple grund, at jeg stort set er sultedøden nær og jeg derfor er nødt til at få noget at spise.
For ikke at komme til at forstyrre min Skats videre skønhedssøvn, så plejer jeg, når jeg har nydt min morgenmad samt min morgenthe, at sætte mig rigtigt godt til rette i et hjørne af den ene af vores to sofaer, hvor jeg så hygger mig med at læse i den igangværende bog eller nørkle med det igangværende håndarbejdsprojekt, indtil min Skat står op.
Det gjorde jeg også her til morgen og derfor nåede jeg at få hæklet de allersidste bølger samt hæfte de to ender på dette hvide halstørklæde …
… der er nøjagtig magen til de to hvide hæklede halstørklæde med bølger, jeg hæklede i oktober måned sidste år samt de to hvide hæklede halstørklæder med bølger, jeg hæklede i september måned sidste år, og det her halstørklæde vil også til at starte med blive lagt i en af de fem sorte 15 liter SmartBokse, der rummer mit "lille" lager af hjemmefremstillede gaver, for det kan sangens bruges som en lille gave.
Lige som med de fire første af slagsen er der endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt lige præcist et nøgle hvidt ( farve nummer 586324 ) Baby Garn ( 100% acryl ) fra Coop Danmark samt en Perle Inox hæklenål nummer 3,5.