Jeg er desværre igen inde i en periode, hvor jeg bare ikke rigtigt har det i mig, der skal til, for at jeg kan klare at gøre ret meget andet praktisk end lige præcist det så absolute allermest nødvendige i det daglige og desværre så er jeg samtidigt inde i en periode, hvor jeg har en frygteligt stor lyst til at forandre visse ting i vores lille lejlighed.
Disse to fænomener er altså virkelige meget svære at forene med et bare nogenlunde tilfredsstillende resultat, men i dag prøvede jeg dog alligevel at gøre det.
Så selv om jeg egentligt ikke har lyst til at gøre det allerede nu, så gik jeg i formiddags i gang med at pakke noget af julepynten ned, hvilket var meget nemt at komme i gang med. For da jeg i 2009 rydde op i noget af alt vores julepynt, oprette jeg også et regneark, hvori jeg skrev, hvad der lå i den pågældende kasse, til nogle af kasserne.
I dag var det så bare lige at tage en papkasse samt dens tilhørerne regneark af gangen og så finde alle de ting frem, der ifølge regnearket skal ligge i den pågældende papkasse. Derefter kunne jeg så finde ud af, hvilket af årets nyheder, der så også kan ligge i den enkelte papkasse, og så lige skrive dem ind i det tilhørende regneark, og på den måde har jeg i løbet af formiddagen nået af pakke den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 1 …
… den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 2 …
… den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 3 …
… den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 4 …
… den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 5 …
… samt den flade hvide Kassett papkasse med mine skønne baby-tumle-nisser kasse 6 …
… og selv om alle seks falde hvide Kassett papkasser er ved at være godt fyldt op, så er der til al held stadigvæk plads til en minimal udvidelse af min samling af Pobras dejlige polystrone baby-tumle-nisser.
For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Antonius dag og i følge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var anset samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer.
Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bøn.
Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.
Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipelskare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonitter-munke.
Sankt Antonius død i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.
Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonitter-munke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anset Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.
I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 36 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik.
I det gamle bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af en nærmeste var plaget at kroniske smerter eller sygdom.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag.
