Arkiver

Dagens allerførste opgave … – Del 2


Hverdagen.

… endte med at blive langt mere omfattende samt tidskrævende end jeg første havde regnet med, men er der ikke også et eller andet om, at ting tager tid og at visse ting tager endog rigtigt meget tid ?

I stedet for at bruge de eksisterende regneark til hver SmartBoks, valgte jeg at starte helt forfra og derfor startede jeg med at sortere alt mit garn, sådant at samtlige nøgler af sammen mærke og kvalitet kom til at ligge sammen, før jeg gik i gang med at pulse det hele på plads i diverse SmartBokse.

Jeg startede med at putte garn i de fire grå 50 liters SmartBokse, derefter forsatte jeg med at putte garn i de seks grå 31 liters SmartBokse og til sidste fyldte jeg de fireogtyve grå 15 liters SmartBokse.

Hver af de i alt 34 grå SmartBokse i tre forskellige størrelser er blevet forsynet med et lille nummer, og dermed kan jeg meget nemt lige finde frem til lige præcist det regneark, hvori jeg har skrevet antallet af nøgler samt farve, navn, fiberindhold, løbelængde, indfarvnings nummer, vægt og pris på det garn, der er i den pågældende SmartBoks. På den måde behøver jeg så ikke at stå på hovedet i samtlige af de 34 grå SmartBokse i tre forskellige størrelser, hver gang jeg skal bruge noget af mit garn, men derimod kan jeg nøjes med at læse regnearkene igennem og så kun stå på hovedet i den relevante SmartBoks bagefter.

Efterhånden som jeg var blevet helt færdig med en af de grå SmartBokse i tre forskellige størrelser, blev den sat ud på vores altan …

2012/01/12/101.jpg

2012/01/12/102.jpg

Der er godt nok endnu en grå 15 liters SmartBoks med garn, men dels er den "udenfor nummer", da den kun indeholder alle mine små garnrester og ingen hele nøgler, og dels står den lige for tiden inde i stuen under vores sofabord, så den altid er nem at komme ned i, når jeg lige får en lille ide, hvortil der kun skal bruges en meget lille garnrest.

Og ja … selvfølgelig klør det helt vildt mega moster meget i mine fingrer efter at komme i gang med at fremstille en hel masse spændende af alt dette dejlige garn, der ligger på lager i disse 34 grå SmartBokse i tre forskellige størrelser.

Jeg skulle jo nok lade være med at fortælle jer, hvor mange ( 109,162 ) kilo garn jeg har på lager lige nu, men det drejer sig altså om lidt over to og en halv gang mere end, hvad jeg selv vejer, og så er det jo rigtigt godt, at jeg ikke ligefrem er svær overvægtig.

😉

Hvis jeg forsætter i mit normale års tempo, hvilket vil sige, at jeg når at bruge cirka seks til syv kilo gang om året, så har jeg til de næste sytten atten nitten års forbrug af garn.

Det var måske alligevel ikke så smart af mig, at jeg i dag endelige langt om længe tog mig sammen til at få fuldstændigt styr på mit "lille" garnlager, for nu kan jeg jo lige som ikke længere påstår, at jeg har brug for at købe nyt garn, for der er jo masser af dejligt garn at tage af.