Arkiver

Første oktober 2011 i Roskilde Ringen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg havde handlet lidt ind hos Føtex i Roskilde Stations Center, blev vi enige om, at vi ville afslutte dagens lille gåtur ind til Roskildes centrum ved at gå hjemad via Roskilde Ringen.

Så derfor gik vi via Køgevej hen til bagsiden af Roskildes Stations Center, hvor man finder gangbroen, der førte os over Køgevej samt hen til Stenvænget …

2011/10/01/401.jpg

… hvor man finder en af indgangene til Roskilde Ringen.

Oprindeligt var det område af Roskilde, der er dag er kendt som Roskilde Ringen, en grusgrav. Da man ikke længere kunne udvinde grus i det efterhånden ikke helt lille hul, blev området i 1955 omdannet til en 1.380 meter lang motorbane, der dermed kom til ligge kun et stenkast fra Roskilde Station samt Sygehus.

2011/10/01/402.jpg

Det var ostekongen Poul Tholstrup, der skabte Danmarks første permanente motorsportsbane i samarbejde med Automobil Sportsklubben København og banen var Danmarks mest kendte motorbane i perioden fra 1955 til 1968, hvor den blev nedlagt og senere omdannet til en park.

2011/10/01/403.jpg

I den perioden, hvor Roskilde Ringen var en motorbane, var den et sted, hvor mange verdensstjerner indenfor motorsporten dystede mod hinanden og det allersidste løb blev kørt på Roskilde Ringen den 22. september 1968 og på det tidspunkt, var banen stort set omringet af områder med beboelsesejendomme.

2011/10/01/404.jpg

Min Skat og jeg forlod Roskilde Ringen via en af dens åbninger ud til Søndre Ringvej, og da vi ikke havde behov for at handle lidt ind hos Aldi, forsatte vi ad Søndre Ringvej. Vi var dog ikke nået ret lang, da vi fik øje på en sommerfugl …

2011/10/01/405.jpg

… der var travlt beskæftig med at suge nektar i sig …

2011/10/01/406.jpg

Sommerfuglen er en nældenstakvinge, der for øvrigt er Danmarks nationalsommerfugl, og den er nok helt uden tvivl den mest populære af alle de danske sommerfugle.

Den er både en velkendt forårsbebuder, der den viser sig allerede på de lune dage i marts måned, et fast indslag i sommeren, fordi den især holder til i det åbne land, i løvskove og i villahaver, samt en del af efterårets rige insektliv, da den holder ud til oktober måned og især de år, hvor vejret er mildt.

2011/10/01/407.jpg

Nældenstakvinge er en stor, smuk farvet dagsommerfugl, der har en sort krop samt lyst rødbrune vinger med gule og sorte prikker samt en mørk randstrøm med lyseblå prikker. Den kan opnå et vingefang på cirka 4,60 til 5,30 centimeter.

Nældenstakvinge lægger sine grønne æg med cirka otte til ni længderibber i hobe på cirka 50 til 150 på nældeblade. Dens laver er sorte med gule længdestriber og de lever kun på nælder og meget gerne mange sammen. Det er derfor, den har fået sit navn.

Som voksen overvintrer nældenstakvinge gerne i hule træ ude i naturen eller i kældre og uopvarmede rum indendørs.

Nældenstakvinge dukker op i naturen, når den første varme i luften begynder at komme om foråret, og indendørs kan man ofte møde blafrende nældenstakvinger i for eksempel vindueskarme. Om sommeren er den en hyppig gæst på altaner og i haver, hvor den suger nektar af mange forskellige slags blomster lige som den tiltrækkes af gærende nedfaldsfrugt.

2011/10/01/408.jpg

Både min Skat og jeg prøvede på at fotografere den travle sommerfugl …

2011/10/01/409.jpg

… hvilket ikke lige frem så ud til at forstyrre den, før vi gik hjemad via Søndre Ringvej, Køgevej samt stamvejen og da vi havde fået sat de få nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, synes min Skat, at vi skulle forkælelse med en potion is, før han lagde sig på vores seng, da han ikke lige frem føler sig på toppen i dag, og jeg i gang med at vinde noget garn op.