Dagsarkiv: fredag, 21. oktober 2011, 18:45

Aftens menu …


Hverdagen.

2011/10/21/201.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Årets 31. ups !


Hverdagen.

Jeg gik ind i selve butikken for dels at betale for den lille familie Sne og dels for at købe porrer, men på en eller anden måde endte det med at blive noget dyrere end kun de 49,00 kroner de to omtalte ting kostede.

For Faktas personal er tilsyneladende blevet træt af at have diverse hobbyvarer på hylderne og derfor havde de sat dem alle sammen ned til cirka halv pris. Jeg købte nogle forskellige ting, der skal bruges til gaver i næste års pakkekalendere, samt et enkelt broderikit …

2011/10/21/101.jpg

… der var sat ned fra 45,00 kroner til 25,00 korner til mig selv.

Da jeg kom hjem, puttede jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg ordnede porrerne samt lagde dem ind i køleskabet og derfor gik jeg rundt om skuret foran vores opgang så jeg kunne putte skraldespanden i en af de fire opstillede containere til dagrenovation, før jeg gik over til Fakta i Østervangs Centret for anden gang i dag. For selvfølgeligt havde jeg glemt, da jeg besøgte butikken første gang i dag, at jeg havde lovet Heidi at se efter nogle Halloween-relaterede varer for hende, men den tur var nu helt forgæves, for de ønskede ting var allerede udsolgte.

Familien Sne


Hverdagen.

I dag er desværre endnu en af den der slags dumme dage, hvor jeg simpelthen bare ikke lige har det i mig, der skal til, for at jeg kan nå så forfærdeligt ret meget mere end lige præcist det allermest nødvendige og oven i det så "hygger" jeg mig også med en begynde omgang migræne. Så er dagens dårlige stil ligesom også lagt !

I løbet af morgen har jeg nået at sætte vaskemaskinen i gang med at vaske to maskinfulde tøj, der er blevet hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, det vil sige, det af det nyvaskede tøj, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, er selvfølgeligt blevet det og det hænger nu til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset. Der ud over har jeg nået af aflive en lille håndfuld af diverse små opgaver, der havde nået at hobe sig op på mit skrivebord i løbet af indeværende uge.

Da jeg havde talte i mobiltelefon med Wivi i en lille halv times tid, tog jeg mig sammen og derfor så startede jeg med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte diverse lokalaviser samt reklamer i den opstillede container til papir, før jeg gik over til Fakta i Østervangs Centret. For det eneste, der skulle købes i dag, var nogle friske porrer og det håbede jeg på, at jeg kunne få der, hvilket jeg så til al held også kunne, for jeg havde simpelthen ikke orket at gå ind til Roskilde centrum i dag.

Hos Fakta i Østervangs Centret var personalet begyndt at putte de julerelaterede varer frem på hylderne og i år har man valgt at stille det meste af den slags i butikkens vindfang, så jeg var ikke en gang nået ind i selve butikken, før jeg kom til solde, da jeg kom til at forelske mig i denne lille familie Sne …

2011/10/21/001.jpg

… der kostede 39,00 kroner. Den lille familie Sne passer både i stil samt størrelse rigtigt godt til de nisser samt snemænd, der normalt er en del af julelandskaberne på reolerne inde i vores, og derfor vil de nok også fremover komme til at være en del af dem.

Sankt Ursula & De 11.000 Jomfruers Dag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ursula & De 11.000 Jomfruers Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden var Den Hellige Ursula en engelsk kongedatter, der sammen med 11.000 jomfruer i år 451 drog til Rom for at lide martyrdøden, men da de under sejlasen ned ad Rhinen nåede til Colonia Agrippina, det område af Tyskland der senere blev til Kõln, blev de alle som en dræbt af hunnerne, der på det tidspunk lige havde indtaget byen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Ursula & De 11.000 Jomfruers Dag udover et enkelt lille vejrvarsel, der påstår … at mildt vejr på Sankt Ursulas og De 11.000 Jomfruers Dag vil give en hård vinter.