Arkiver

Familien Sne


Hverdagen.

I dag er desværre endnu en af den der slags dumme dage, hvor jeg simpelthen bare ikke lige har det i mig, der skal til, for at jeg kan nå så forfærdeligt ret meget mere end lige præcist det allermest nødvendige og oven i det så "hygger" jeg mig også med en begynde omgang migræne. Så er dagens dårlige stil ligesom også lagt !

I løbet af morgen har jeg nået at sætte vaskemaskinen i gang med at vaske to maskinfulde tøj, der er blevet hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, det vil sige, det af det nyvaskede tøj, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, er selvfølgeligt blevet det og det hænger nu til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset. Der ud over har jeg nået af aflive en lille håndfuld af diverse små opgaver, der havde nået at hobe sig op på mit skrivebord i løbet af indeværende uge.

Da jeg havde talte i mobiltelefon med Wivi i en lille halv times tid, tog jeg mig sammen og derfor så startede jeg med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte diverse lokalaviser samt reklamer i den opstillede container til papir, før jeg gik over til Fakta i Østervangs Centret. For det eneste, der skulle købes i dag, var nogle friske porrer og det håbede jeg på, at jeg kunne få der, hvilket jeg så til al held også kunne, for jeg havde simpelthen ikke orket at gå ind til Roskilde centrum i dag.

Hos Fakta i Østervangs Centret var personalet begyndt at putte de julerelaterede varer frem på hylderne og i år har man valgt at stille det meste af den slags i butikkens vindfang, så jeg var ikke en gang nået ind i selve butikken, før jeg kom til solde, da jeg kom til at forelske mig i denne lille familie Sne …

2011/10/21/001.jpg

… der kostede 39,00 kroner. Den lille familie Sne passer både i stil samt størrelse rigtigt godt til de nisser samt snemænd, der normalt er en del af julelandskaberne på reolerne inde i vores, og derfor vil de nok også fremover komme til at være en del af dem.