Min Skat og jeg har efterhåndens nået at købe syv mini-orkideer, men desværre er den ene af dem nået at gå ud. De seks andre har vi dog stadigvæk og selv om de bare står der i hvert sin lille urtepotte med tilhørende skjuler og der ikke ser ud til at være ret meget gang i dem, så er de jo dekorative nok i sig selv med deres store kønne grønne blade samt lange luftrødder.
🙂
I starten af januar måned lige præcist på det tidspunkt hvor vinteren var på sit højeste og håbet om et kommende forår var på sit laveste, fandt den ene af de tre mini-orkideer, der står på bordet foran køkkenvinduet, på at glæde samt overraske os med en fin nyudsprunget blomst og inden vi fik set os om, havde den ikke mindre end seks af slagsen.
Den omtalte mini-orkides første blomst er nu visnet samt faldet af og to af dens andre blomster …
… er begyndt at se lidt trætte ud, men dens tre sidste blomster er stadigvæk flotte at beskue.
Det var lige som, at den omtalte mini-orkide ikke skulle have lov til at være ene om at glæde samt overraske os med blomster, så cirka tre ugers tid efter havde en anden af de tre mini-orkideer, vi har stående på bordet foran køkkenvinduet, sat to fine blomster …
… der stadigvæk er skønne at beskue. Jeg er rent faktisk forbavset over, hvor længe sådan nogle mini-orkideer kan holde liv i deres flotte blomster.
Her til morgen har jeg så lige opdaget, at den ene …
… af de tre mini-orkideer, vi har stående ovenpå kommoden ved siden af vinduet i soveværelset, er begyndt at få knopper …
… så nu glæder jeg mig til, dens knopper har vokset sig store nok til at springe ud.