Dagsarkiv: lørdag, 8. oktober 2011, 20:15

Aftens menu …


Hverdagen.

2011/10/08/601.jpg

… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, mørbradbøffer samt nogle skriver rugbrød.

Kreativ


Hverdagen, Håndarbejde.

Da jeg havde sat de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, givet hver af de to små nye plantepusser deres egen miniurtepotteskjulere, og jeg endeligt langt om længe havde fået fat i det ønskede stykke oasis, gik jeg i gang med at male de flamingo-kugler …

2011/10/08/501.jpg

… jeg købte den 23. september i år, for jeg har nemlig fået en ide, der efter min mening allerhelst skal føres ud i livet inden Halloween i år.

To små nye plantepusser


Hverdagen.

Da jeg besøgte blomsterafdelingen hos Super Best på Holbækvej, kom jeg også til at se lidt på deres udvalg af planter eller rettere på deres udvalg af miniplanter, der jeg har en vis svaghed for den slag og selvfølgeligt endte det, at jeg lod mig friske til at give disse to små størrelse …

2011/10/08/401.jpg

… et nyt kærlig hjem hos min Skat og mig. De kostede 14,95 kroner per styk eller retter jeg fik dem begge to for 25,00 kroner.

En lidt længere gåtur


Hverdagen.

Da min Skat og jeg var blevet færdige med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad, frokost samt bagningen af en omgang chokolade- og kokosmuffins, var vejret nået at klare så meget op, at jeg fik lyst til at gå en lille tur i vores lokalområde. Da min Skat gerne vil spare lidt på kræfterne, da han skal deltage i årets udgave af E-løbet i morgen, så endte det med, han blev hjemme og jeg gik turen alene.

Jeg startede med at gå den længste vej over til dammen …

2011/10/08/301.jpg

… samt "mine" ænder og både anden samt de tre andrikker, der var derover i dag, ville meget gerne "snakke" med mig eller rettere de ville hellere end gerne spise det brød, jeg havde taget med til dem.

Jeg gik hjemad via kolonihaveområdet samt rundt om Fakta i Østervangs Centret, da jeg skulle bruge et stykke oasis, men det fører butikken ikke, så derfor forsatte jeg hen til Aldi på Søndre Ringvej, der heller ikke lagerfører den slags, hvilket det skulle viste sig, at Netto på Holbækvej heller ikke gør. Så det endte med, at jeg måtte rundt om Super Best på Holbækvej, før det endeligt langt om længe lykkedes for mig at finde en butik, hvori jeg kunne komme til at købe den slags.

Forkælelse


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse lidt mere i dag, så samtidigt med han tilberedte vores frokost, fik han også lige rørt dejen til en omgang chokolade- og kokosmuffins …

2011/10/08/201.jpg

… der hyggede sig i den varme ovn, imens vi spiste vores frokost og imens vi aflivet opvasken efter vores morgenmad, frokost samt bagningen, nåede de nybagte muffins at køle så meget af, at de kunne spise.

Frokost


Hverdagen.

Da min Skat havde set kvalifikationen til Formel 1 løbet i morgen, blev vi enige om, at vi også i denne uge ville ændre lidt på de allerede lagte planer og derfor så droppede vi at køre ud til Shurgard med de i alt 26 poser, der indeholder alle de advent-, fødselsdags-, jule- samt kalendergaver, jeg har nået at pakke ind i løbet af sidste samt indeværende uge og så nøjes vi med at få handlet ind.

Vi gik hjemmefra ved 9:00 tiden og imens min Skat gik hen til vores garage for at køre vores lille bil ud af dem, gik jeg rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i en af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse lokalaviser og reklamer, der kom i går, i den opstillede container til papir.

Vi startede med at køre ud til Ro´s Torv, hvor vi handlede ind hos Føtex, hvorefter vi kørte ud til Netto på Københavnsvej, hvor vi blandt andet skulle købe cornflakes, hvilket vi huskede hinanden på, da vi gik ind af butikkens dør. Derefter kørte vi hjem samt puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads i fællesskab og imens vi gjorde det, opdagede vi, at vi havde glemt at købe cornflakes.

🙁

Det tog os lidt under en times tid både at handle ind samt sætte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads og da det stadigvæk regnede samt var koldt, blev vi enige om at vente med at tage afsked med de sidste af årets plantepusser ude på altanen og derfor så satte vi os foran hver sin computer.

Ved 12:00 tiden synes min Skat, at vi skulle forkælelse og derfor så gik han i gang med at tilberede vores frokost …

2011/10/08/101.jpg

… æggekage ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, tomater samt nogle skriver rugbrød.

Hvidt hæklet halstørklæde med bølger


Håndarbejde.

I løbet af morgen har jeg nået at hækle de sidste bølger samt hæftede enderne på dette halstørklæde …

2011/10/08/001.jpg

… der er nøjagtig magen til det hvide hæklede halstørklæde med bølger, jeg blev færdigt med i onsdag, og det her halstørklæde vil også til at starte med blive lagt i en af de fem sorte 15 liter SmartBokse, der rummer mit "lille" lager af hjemmefremstillede gaver, for det kan sangens bruges som en lille gave.

Lige som med de tre første af slagsen er der endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt lige præcist et nøgle hvidt ( farve nummer 586324 ) Baby Garn ( 100% acryl ) fra Coop Danmark samt en Perle Inox hæklenål nummer 3,5.

God morgen lørdag


Hverdagen.

Så er det endeligt langt om længe blevet lørdag og da vi begge to har en masser planer for, hvad vi skal nå af diverse små og mindre praktiske opgaver i vores lille lejlighed i løbet af i dag, så er det vel bare at gå i gang med dem.

Det gør vi så bare ikke lige her og nu, for til at starte med vil min Skat se kvalifikationen til søndags Formel 1 løb og jeg vil færdiggøre det igangværende hæklede projekt. For der skal nemlig også være tid til lidt hygge i løbet af en weekend og derfor så starter vi med den.