Arkiver

En lidt længere gåtur


Hverdagen.

Da min Skat og jeg var blevet færdige med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad, frokost samt bagningen af en omgang chokolade- og kokosmuffins, var vejret nået at klare så meget op, at jeg fik lyst til at gå en lille tur i vores lokalområde. Da min Skat gerne vil spare lidt på kræfterne, da han skal deltage i årets udgave af E-løbet i morgen, så endte det med, han blev hjemme og jeg gik turen alene.

Jeg startede med at gå den længste vej over til dammen …

2011/10/08/301.jpg

… samt "mine" ænder og både anden samt de tre andrikker, der var derover i dag, ville meget gerne "snakke" med mig eller rettere de ville hellere end gerne spise det brød, jeg havde taget med til dem.

Jeg gik hjemad via kolonihaveområdet samt rundt om Fakta i Østervangs Centret, da jeg skulle bruge et stykke oasis, men det fører butikken ikke, så derfor forsatte jeg hen til Aldi på Søndre Ringvej, der heller ikke lagerfører den slags, hvilket det skulle viste sig, at Netto på Holbækvej heller ikke gør. Så det endte med, at jeg måtte rundt om Super Best på Holbækvej, før det endeligt langt om længe lykkedes for mig at finde en butik, hvori jeg kunne komme til at købe den slags.