Da hverken min Skat eller jeg har så meget som bare en eneste lille bitte tradition med fra hver vores barndomshjem, som vi stadigvæk gerne vil holde liv i, er vi gået i gang med at fremstille vores helt egne fælles traditioner og en af dem er, at pinselørdag samt første pinsedag og måske også anden pinsedag skal bruges i Sagnlandet Lejre, hvor vi skal hører en masse gode historie i forbindelse med afviklingen af årets Fortællefestival og sådant bliver det også i år.
🙂
Vi kørte hjemmefra ved 10:30 tiden og vi startede med at køre ad Stamvejen, Køgevej, Søndre Ringvej, Ringstedgade samt Lindenborgvej til vi nåede til Ledreborg Allé …
Ledreborg Allé er blevet kaldt for Nordeuropas længste allé og den er da også hele 7,3 kilometer lang, hvoraf de 5,3 kilometer strækker sig som en snorlige linie i det meget smukke kuperede landskab. Hvorefter den munder ud i eller rettere slog et kraftig svind til højre ved Ledreborg Slot, der er placeret som en kostelig perle i den øst – vestgående akse.
Der blev tænkt både fremsynet og stort den gang i 1740-erne, hvor gehejmeråd Johan Ludvig Holstein i samarbejde med arkitekt Lauritz de Thurah, der blandet andet er kendt for Roskilde Palæ, der i dag blandt andet huser Museet For Samtidskunst, planlagde og lod det store vej- samt plantearbejde udføre.
I følge datidens mode blev der plantet lindetræer og måske har det været tanken, at der skulles plantes alléer mod alle fire verdenshjørner for på den måde at markere sit land og dermed fremhæve det yndefulde og bølgende landskab ved hjælp af stramt styrede geometriske linier.
Til at starte med blev lindetræerne holdt som små lave træer med runde kroner, men senere blev denne beskæring afløst af en bort hugning af alle sidegrenene. På denne måde opstod det fine høje hvælv mellem trækronerne, som vi i dag oplever som Barok alléens særlige kendemærke.
Den 28. februar 1942 lod lensgreve Josef Holstein Ledreborg Allé frede og ideen om at der lige præcist her skulle forblive en alléplantning blev dermed sikkert. Især fordi den aktuelle trussel om, at frysende bønder skulle forgribe sig på de mange rummeter brænde, dermed blev afværget.
Denne fredning kunne desværre ikke sikre de enkelte lindetræers forsatte gode vækst og i løbet af vinteren 1955 samt 1956 måtte et betydeligt antal af lindetræerne desværre fældes. Lensgrave Knud Holstein forsøgte sig dog med genplantninger af lindetræer, men han måtte desværre indse, at opgaven skulle løses på et noget bedre grundlag.
Derfor gik Lejre og Roskilde kommuner sammen om at forny den mest ødelagte del af Ledreborg Allé, det vil sige i alt 4,6 kilometer. Dette arbejde blev bistået af det daværende Hovedstadsråd, hvilket gjorde det muligt at gennemføre en total nyplantning af den lange vejstrækning.
Det er det klassiske allétræ lind, der på latinsk hedder Tilia europaea Pallida, der blev valgt som også fremtidens allétræ og der er blevet gjort en smule mere plads til bilerne imellem trærækkerne. Da række afstanden, som før var 9 meter, nu er udvidet til 11 meter. Afstanden imellem træerne er ligeledes øget en smule, så den nu er 8 meter, men de gamle regler om placering og de indbyrdes afstands forhold er dog fastholdt. Så hele grundideen i dag er den samme, som den var i 1740-erne.
Der blev i alt planter cirka 1.200 nye lindetræer og de var alle som en nøje udvalgte som små unge træer, der kunne klare den baske vinter i det store åbne landskab. Omkring hvert lindetræ blev der lavet en form for lille have, som var tilplantet med vildæbler. Denne lille have skulle sikre lindetræerne en god opvækst, for de stod godt beskyttede og de fik en omhyggelig pasning. Efter cirka fem til ti år var lindetræerne ved at være så store, at vildæblerne kunne fjernes, og lindtræerne vil fremover stå alene tilbage på den brede græsrabat langs med Ledreborg Allé.
I dag er det Lejre og Roskilde kommuner, der passer hver sin halvdel af Ledreborg Allé, men de gør det ud fra en fælles målsætning og i et nært samarbejde. Der skal foretages en gennemtænkt og professionel beskæring, der kan sikre stærke sunde lindetræer. Så der dermed igen kan skabes det dybe perspektiv i det høje hvælv og det fantastiske landskabselement, som vil kunne begejstre de kommende generationer.
Da vi havde passet Ledreborg Slot, som vi endnu ikke har nået at besøge, selv om vi eller retter nok mest mig godt kunne tænke os at besøge det, forsatte vi ad Ledreborg Alle …
… der til at starte med har Ledreborg Slot på sin venstre side og en stor golfbane på sin højre siden, og efter svinget …
… forsætter den med at have grønne marker med græssende højlandskvæg på sin venstre side samt golfbanen på sin højre side …
… hvor efter vegetationen på begge sider begynder at blive tættere og tættere …
… og lige som man tror, at nu er kommet dyb ind i skoven …
… kommer man lige efter det næste sving til Slangealleen samt Sagnlandet Lejres store parkeringplads, hvor vi ved 11:15 tiden fandt en god plads lige midt i solen til vores lille bil, så den kan hygge sig der, imens vi andre hyggede os inde i selv Sagnlandet Lejre, hvilket der kommer meget mere om i de næste tre indlæg.
