Dagsarkiv: lørdag, 4. juni 2011, 21:45

Ugens næstsidste solnedgang


Hverdagen.

Igen i dag har min Skat og jeg virkeligt knoglet igennem og dermed har vi igen i dag nået at aflive en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartier, hvilket jo er dejligt også selv om vi langt fra har nået alt det, vi havde håbet på at nå, blandt andet fordi de opgaver, vi er gået i gang med, har taget langt mere tid end først beregnet.

Da jeg havde vandet alle vores små plantepusser ude på altanen samt alle vores potteplanter inde i lejligheden, nåede jeg lige at nyde dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 21:13 …

2011/06/04/201.jpg

… før jeg satte mig ind foran min computer for at skrive dette lille bitte indlæg på min blog.

Aftens menu …


Hverdagen.

2011/06/04/101.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, medisterpølse, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Pause


Hverdagen.

Midt på eftermiddagen blev min Skat og jeg enige om, at nu skal vi altså have en korte pause fra dagens knogleri, så derfor gik vi en lille tur i vores lokalområde.

Jeg fristes næsten til at skrive, at vi gik vores sædvanlige tur, hvilket vil sige, at vi gik via stien, der har skolen samt dens boldbane på den ene side samt et parcelhuskvarter på den anden side. Det var her, vi fik øje på samt beundrede de smukke roser, hvoraf nogle var sprunget helt ud …

2011/06/04/001.jpg

… og andre …

2011/06/04/002.jpg

… stadigvæk mangler at åbne sig.

Da vi nåede over til dammen …

2011/06/04/003.jpg

… var der to andrikker derover, men de havde tilsynladende ikke lyst til at hilse på os, når vi ikke havde taget noget brød med til dem.

Husk at …


Hverdagen.

… årets pinse falder i næste uge eller rettere i næste weekend. Det betyder, at vi starter uge 24 med en helligdag, da 2. pinsedag falder den 13. juni i år. Det giver i hvert fald min Skat og jeg samt helt sikkert også en hel masse andre en ekstra fridag i den uge og det er jo så absolut ikke helt dumt at starte en hel ny arbejdsuge med at holde en fridag.

🙂

At pinsen falder i næste weekend, betyder så også, det er i næste weekend med start allerede lørdag den 11. juni klokken 12:00, Foreningen Fortællinger i Lejre afholder årets udgave af Fortællefestivalen i Sagnlandet Lejre.

Så hvis du godt kan lide at få fortalt samt hører en rigtigt god historie, så skal du slet ikke overveje det, for du skal simpelhen bare deltage i året udgave af Fortællefestivalen i Sagnlandet Lejre. For jeg er helt sikkert på, der nok skal blive rige muligheder for at høre både rørende, sjove, spændende samt søde historier og der vil helt sikkert også være noget for alle aldersgrupper igen i år.

🙂

Min Skat og jeg deltog både sidste år, hvor vi besøgte festivalen de to første dage, og forrige år, hvor vi besøgte festivalen alle tre dage ( jeg har så desværre bare endnu ikke nået at skrive noget som helst på min blog om de henholdsvis to og tre hyggelige dage ) samt i 2008, hvor vi kun deltog om lørdagen og om søndagen, og vi har slet ikke fortrudt, at vi har brugt tid på det alle tre år, for det har virkelige været nogle rigtigt dejlige dage, vi tilbragte derude.