Min Skat og jeg har selv indrettet og bygget vores køkken. For da vi havde revet det gamle køkken ned, var køkkenet kun det rå pudsede loft samt de rå pudsede vægge og så stak der en lille stump rør op af gulvet til henholdsvis det kolde samt det varme vand lige som der var et hul i væggen til kloakkens afløb.

Vores køkken var brugsfærdigt i midten af oktober 2003 og dermed har de små neonrør, der udgør køkkenets lyskilder, jo holdt i lidt over 6½ år. Så der er vel næsten ikke noget at sige til, at de er begyndt at være lidt trætte. I november sidste år købte vi godt nok nye neonrør til hele køkkenet, men vi blev også enige om, at vi ikke ville udskifte de nuværende rør, så længe de stadigvæk fungerede.

Her til aften har min Skat så lige udskiftet alle rørene i køkkenets langside. For det ene af rørene gik i morges og skulle han udskifte det, kunne han jo lige så godt udskifte de øvrige rør i den side. Så nu er vi sørme allerede igen så småt begyndt at samle sammen til den næste tur til Kara. Vi køre dog ikke derud kun på grund af nogle få små neonrør.

… frugtsalat ala Tine med blandt andet ananas, kogte kartofler, krebinetter uden panering, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

I samråd med min fysioterapeut er jeg begyndt at udfordre min ømme høje hæl samt ankel ved at gå en lille bitte tur hver dag. Denne lille bitte tur bliver så forøget med nogle få meter en eller to gange om ugen, sådant at jeg gradvis får trænet min højre ankel samt hæl op, uden de bliver overbelastet.

Indtil videre er det gået rimeligt godt og jeg er nu nået fra at kun lige knap og nap kunne gå 100 meter, før min ømme højre hæl brokker sig højlydt til at kunne gå lige knap og nap 2.000 meter, før den så småt begynder at give lyd fra sig. Så det gå altså den rigtige vej, selv om der stadigvæk er lang uendelig lang vej til de minimum seks, gennemsnitlige otte til ti samt på de gode lange ture tolv kilometer ad gangen.

I dag startede jeg med at gå rundt om skuret med containeren til batterier, containeren til papir samt containerne til dagrenovation, før jeg gik over til containeren til pap. Efter jeg havde smidt dagens beholdning af papemballage ud, fiskede jeg mit kamera op af min ene lomme og derefter tog jeg turens allerførste billeder. For på græsplænen lige bag containeren til pap står de skønneste mælkebøtter …

… jeg ved godt, at stort set alle andre end lige præcist mig betragter dem som ukrudt, der bare skal fjernes så hurtigt som over hovedet taget muligt, men jeg synes, de er så søde, når de står der i fuld blomst og konkurrere med selv solen.

Jeg kunne derfor heller ikke lade være med at skulle have et godt nærbillede af en af disse kønne gule samt næsten selvlysende blomster …

… og så fik jeg også lige et par små travle biller med på billedet.

🙂

Jeg forsatte ad stamvejen, før jeg krydsede Astersvej, så jeg kunne komme over til stien …

… der ligger imellem skolen samt ungdomsboligerne på den ene side og et parcelhuskvarter på den anden side. Flere af buskene og træerne, der står langs med stien er mere eller mindre enten lige ved eller er allerede sprunget ud. For eksempel er syrenernes knopper …

… rigtigt godt på vej til at folde sig helt ud.

Lige længere henne ad stien kunne jeg, at buskene allerede er fuldt udsprungne …

… jeg nåede til enden af stien, hvor man har mulighed for at dreje til højre og så forsætte ind i parcelhuskvartet eller dreje til venstre og så forsætte ind i skoven …

… der er et kønt lille grønt åndehuld, som er klemt inde imellem skolen, tre forskellige parcelhuskvarter, et kolonihavehusområde samt Holbækmotorvejen.

Jeg forsatte ad stien ind i skoven og flere steder på begge sider af den fandt jeg de fineste klumper med nyudsprugne hvide anemoner …

… endnu er skoven stadigvæk meget bar samt åben, men den er så småt begyndt at blive mere grøn samt tæt i det …

… jeg nåede til stiens slutning, hvor man har mulighed for enten at dreje til højre eller til venstre og i dag forsatte jeg til højre, så jeg kom forbi de højre træer med alle fuglerederne …

… hvor der var stor aktivitet, hvilket er enormt svært at få med på et billede …

… jeg så, at bøgene er lige ved at være sprunget helt ud …

… og jeg fik øje på en lille mariehøne …

… der var ud at gå en tur, men den blev genet, da jeg ville fotografere den og derfor så fløj den sin vej.

😉

Jeg forlod skoven og jeg gik ind i kolonihaveområdet …

… hvorfra der lige nu er frit udsyn til de mange fuglereder oppe i de højre træer henne i skoven …

… jeg undlod dog at gå igennem hele kolonihavehusområdet, da jeg forlod det allerede henne ved stien …

… der fører hen til Østervangs Centret. Denne sti har skoven samt skolen på den ene side og et parcelhuskvarter samt et plejecenter på den anden siden.

Flere at frugttræerne langs med stien har de sødeste små hvide nyudsprungne blomster …

… og de fleste af træerne langs med skolens boldbane er allerede sprunget helt ud …

… mens træerne langs med plejecenteret …

… stadigvæk er helt nøgne, men da jeg kom tættere på, kunne jeg se, de også har mange stor grønne samt næste bristefærdige knopper, så det varer nok ikke så længe, før de også folder sig helt ud i al deres grønne skønhed.

Jeg var lige en hurtigt tur igennem Fakta i Østervangs Centret, hvor jeg handlede lidt ind, før jeg begyndte at gå hjem ad igen. Jeg gik dog en lidt kortere tur hjemad, så derfor gik jeg ad den anden sti på højre hånd ind gennem skoven …

… imens jeg gik ad den, fik jeg øje på to legesyge egern, der kravlede op ad et træs stamme, men de havde nu ikke i sinde at sidde stille så længe, at jeg kunne nå at fotografere dem.

😉

Jeg forsatte hen til skovens hovedsti …

… og den …

… forsatte jeg ad, til jeg nåede til stien langs med parcelhuskvarteret på den ene side og skolen på den anden side …

… flere stader langs med denne sti står de flotteste mælkebøtter …

… og flere af frugttræerne ligeledelse langs med stien have åbnet deres søde små hvide blomster …

Det blev så desværre heller ikke i dag, jeg nåede over til dammen samt "mine" ænder, men efterhåndens som min højre ankel samt hæl kan klare, jeg går lidt længere og længere så kommer jeg tættere og tættere på at kunne komme over til dem og forhåbentlig når jeg over til dem iden udgangen af maj måned.

Som jeg allerede har været inde på her til morgen, så kan jeg mærke, det nok bliver ret så begrænset, hvad jeg kommer til at tage mig sammen til at klare i løbet af denne onsdag, men så kan jeg måske altid nå at skrive lidt på min lettere forsømte blog eller simpelhen bare nyde, solen skinner.

Dagens smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 5:30 …

… klokken cirka 5:35 …

… klokken cirka 5:40 …

… klokken cirka 5:45 …

… klokken cirka 5:50 …

… klokken cirka 5:55 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… samt klokken cirka 6:20 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse.

Lige nu er udendørstemperaturen plus 5,0 grader her i Roskilde og solen skinner fra en høj klar blå himmel, men i følge DMI skal vi dog sørger for at nyde solskinnet lige her og nu, for i løbet af formiddagen trækker skyerne sig sammen og resten af dagen bliver nok overskyet.

I går og i forgårs tog jeg mig virkelig sammen og derfor nåede jeg også, når jeg selv skal udtale mig om det, en hel del praktiske ting blandet andet at rydde op samt sortere i indholdet af fire store grønne kommodeskuffer samt få puttet en hel masse ned i dem igen.

I dag havde jeg så håbet på, jeg kunne forsætte med den slags. Det kan jeg nok også godt, men min krop vil nok have bedre af, jeg tager den lidt med ro i dag … for jeg starter dagen med at føle mig dårlig på grund af småmigræne.

Jeg ved udemærket godt, jeg har været inde på det mange gange før, men jeg føler altså stadigvæk, at det simpelhen bare ikke kan betale sig for mig at planlægge noget. For der kommer altid et eller andet, der lige gør, at det bare ikke bliver, som jeg havde drømt om, håbet på samt planlagt.