Min Skat og jeg holder begge to meget af mini orkideer, dels fordi de er små og søde samt dels fordi deres blomster holder ret så længe samtidigt med de stort set ingen duft har. Hvilket især jeg sætter rigtigt stor pris på, da stærke dufte er imellem de ting, der kan fremkalde migræneanfald hos mig.

Det er der efterhåndens også en hel ( otte stykker i alt ) af slagens, som vi har haft boende hos os i kortere eller længere tid i løbet af de små to og et halvt års tid, der er gået, siden vi købte vores allerførste mini orkide.

Som allerede skrevet så havde vi på det tidspunkt, hvor vi havde flest mini orkideer hele otte af slagens, men desværre viste det sig, at de ikke alle sammen var lige livskraftige, og lige for tiden har vi så kun tre tilbage af dem.

De to af de tre overlevnede mini orkideer holder til i vores køkken, hvor de holde en del af vores øvrige planter med selskab. Den ene af dem står på svævehylden og den anden af dem står i vindueskarmen. Den tredje og sidste af de tre overlevende mini orkideer satte jeg ind i vores vindueskarm i soveværelse sidste på sommeren, fordi den efterhånens så ret så både ked og træ ud.

Jeg kan simpelhen bare ikke får mig selv til at smide levende væsener, som blomster og planter jo rent faktisk er, ud og slet ikke så længe der stadigvæk er bare en lille bitte smule liv i dem.

Om det var luftforandringen eller noget helt andet, det ved jeg ikke noget om, men efter vores lille kede og trætte mini orkide kom ind i vores soveværelse, så begyndte den at sætte nye luftrødder og for ender af dem satte den en stængel, hvorpå der lige nu er masser af friske blomsterknopper samt ikke mindre end tre nyudsprugne blomster …

… og med så stor en livskraft og vokseiver så har den i hvert faldt fald fortjent at få sit helt eget lille indlæg med et rigtigt godt nærbillede af dens fulde skønhed …

… på min blog. Især fordi min blog er det sted, hvor jeg gemmer alle de mange gode oplevelser og øvrige ting i mim hverdag og mit liv.