… endnu en alt for lang arbejdsuge endelig langt om længe ved at nærme sig sin afslutning og dermed er den også ved at være vel overstået i hvert fald for min Skats og mit vedkommen. Vi har begge to lige taget hul på, hvad der forhåbentlig bliver denne uges sidste arbejdsdag – han på sit job og jeg herhjemme, hvor jeg lige nu hygger mig sammen med min morgenmad og min morgenthe, imens jeg sidder foran min computer, hvorpå jeg er ved at skrive et meget lille indlæg på min mildt skrevet ret så forsømte blog.

Jeg har dog på fornemmelsen, at det nok ikke lige frem bliver min blog, der kommer til at få det mest af min energi, opmærksomhed samt tid i løbet af den kommende weekend eller rettere skrevet … det bliver nok desværre heller ikke i denne weekend, jeg kommer til at ajourføre ret meget på min efteråndens mere og mere forsømte blog.

Jeg ved udemærket godt, det er mit 100% eget frivillige valg, at jeg prioriter at holde de aftaler, jeg foretager mig, at jeg sørger for at holde vores hjem og lejlighed bare nogenlunde rent og ryddeligt, at jeg sørger for at vasketøjskurvene ikke når at vokse sig alt for store og så videre og så videre. Hvilket jeg alt sammen gør, fordi jeg sætter vores trivelse og velvære meget højt, men nogen gange irriterer det mig altså næsten grænseløst, at jeg rent ud skrevet ikke har det i mig, der skal til for både at kunne klare alle de der helt almindelige kedelig hverdags ting samt også have lidt overskud til nogle af alle de der mange hyggelige og sjove ting, som jeg altså også ønsker at beskæftige mig med.

Nå … ikke mere morgenbrok fra mig side af i denne omgang. Livet er altså alt for kort og tiden er alt for kostbar til at det / den skal misbruges på den slags ligegyldigheder, der alligevel ikke ændre på noget som helst. Det eneste, man opnår ved det, er, at man misbruger og dermed spilder god tid, der kunne være blevet brugt på noget langt hyggelige og sjove som for eksempel at skrive et "mangler" indlæg på min blog.