Klokken er 20:30, solen …

… er stort set gået ned og denne fredag er ved at synge på sidste vers.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er galt med mig lige for tiden, men jeg synes, at jeg har lidt svært ved at følge med … det ene øjeblik er det morgen og jeg er lige gået i gang med de ting, som jeg har sat mig for at dagen skal bruges til. Det næste øjeblik er min Skat og jeg på vej i seng, for nu er vi igen nået at blive så trætte, at vi ikke længere kan holde os vågne.

Jeg indrømmer dog gerne, at i dag har jeg nået alt det plus lidt mere, som jeg i morges satte mig for, at jeg skulle nå i dag. Så der er vel en god grund til, at jeg føler, at endnu en dag er bare fløjet af sted samt at jeg nu igen er træt.