Arkiver

God morgen til en helt ny uge


Hverdagen.

Vi kan desværre godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej og at dagens længde efterhåndens er aftaget med 3:10 timer. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive over 06:00, før vi kan få øje på solens …

2008/08/25/001.jpg

… første spæde stråler. På dette tidspunkt af morgen har min Skat taget hul på dagens opgaver på sit arbejde og jeg har spist min morgenmad samt drukket min morgenthe, imens jeg sad foran min computer, hvor jeg læste lidt med på en stor håndfuld diverse blogge, som jeg dagligt følger med i.

🙂

I dag har vi så ifølge kalenderen taget hul på den sidste uge af dette års sommer, da efteråret officielt stater på mandag den 1. september.

Personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et tidligt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side ( læs: den varme side ) af de tyve plus grader bare en lille månedes tid endnu.

Jeg indrømmer gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget kønt og charmerende ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene og træerne skifter fra forårets og sommerens kønne grønne nuancer til de gule, orange, røde samt brune af samme slags, og en klar vinterdag med frost, hvor solen skinner fra en klar blå skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, som jeg godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt simpelhen ikke haft sommer nok for i år.