… siden jeg mere eller mindre meldte mig ud af samfundet og det er en beslutning, som jeg bestemt ikke har fortrudt !!!
Snare tværtimod for jeg kan godt mærke, at der er kommet en eller anden form for ro og tryghed over mig, som jeg faktisk aldrig har følt før. Måske fordi jeg altid har været samt stadigvæk er alt for pligtopfyldende og derfor har jeg altid dårlig samvittighed over at slappe af samt fortage mig noget af lyst.
Det eneste dårlige, jeg kan finde ved min nuværende situation, er, at jeg lige for tiden ikke har nogen som helt form for indtægt, men på den anden side penge er ikke alt og der er trods alt en hel del, som ikke kan gøre op i eller anskaffes for kontanter.
Vi er godt nok stadigvæk begge to meget trætte, når vi når til det tidspunkt af aften, hvor vi endelig har fri, men forskellen på nu og førhen er, at nu har vi ikke en hel masse småting, som vi lige skal have klaret, før vi kan tillade os at gå i seng, for de ting har jeg nået at klare i løbet af dagen.
Vi kan også godt mærke, at vi har fået mere fritid i weekendene, da alle de der praktiske ting, så som at handle ind, vaske og stryge med mere er blevet klaret i løbet af ugen.
Så alt i alt så indrømmer jeg gerne, at jeg nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtids hjemmegående i nogle måneder endnu.