Dagens solopgang klokken 05:45 …
… klokken 05:50 …
… klokken 05:55 …
… klokken 06:00 …
… klokken 06:05 …
… klokken 06:10 …
… kokken 06:15 …
… klokken 06:20 …
… og klokken 06:25 …
… som jeg oplevede og fotograferede fra vores badeværelsevindue.
Disse billeder behøver nok ikke at få en kommentar med på vejen fra min side af, da de der hvis nok taler godt nok for sig selv.
For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Johannes Begravelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Ifølge legenden var Johannes Døberen, der var kendt for at være en form for åndelig leder, der prædikede samt døbte sine tilhængere i en flod, en slags halvfætter til Jesu, da Johannes Døberens forældre var Elisabeth, der var i familie med Jomfru Maria, samt Zakarias, der var præst.
Johannes døberen har tre helgendage i løbet af et kalenderår, hvoraf den allermest betydningsfulde helt sikkert er hans fødselsdagen den 24. juni, som vi her i Norden fejrer allerede aften først altså Sankt Hans Aften. Tidligere mærkerede man dog også både Johannes Døbernes undfangelsesdag den 24. september samt hans dødsdag den 29. august, der blev regnet for at være særlig uheldig altså noget i retning af fredag den trettende.
Her i Norden kaldte vi tidligere Johannes Begravelsesdag for Hansdag og ifølge de gamle traditioner så er denne dag særlig god til at afhugge alle de såkaldte sideskud på frugttræerne. Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Johannes Begravelsesdag.
I lørdags ringede den ene af vores to faste andepusher ( ham som vi normalt plejer at købe "Anders And & Co." blade med mere af samme slags af ). Han havde fået et nyt hold blade, bøger og hæfter hjem og han spurgte os, om det var noget, som vi kunne tænke os at kigge på. Så derfor besøgte vi ham i eftermiddags.
Vi brugte næste to timer på at kigge hans nye forsyning igennem og det endte med, at vi kom til at bruge ikke mindre end 600,00 kroner hos ham, men så kunne vi også få lov til at tage alt dette her …
… med os, da vi gik hjemad. Vi indrømmer da også gerne, at når kvaliteten af bladene, bøgerne samt hæfterne er så høj, som det var tilfældet denne gang, prisen er rimelig og når der er mulighed for at få fyldt så mange huller i samlingen, som det var tilfældet denne gang, at så vil det da være fuldstændigt tumpet ikke at slagte sparegrisen og bruge pengene til at benytte sig af hans tilbud.
Nu skal vi så bare lige have sorteret de 119 forskellige "Anders And & Co." blad fra tidsrummet fra og med 1971 samt til og med 1988, de 61 forskellige "Anders And Ekstra" blade fra tidsrummet fra og med 1971 samt til og med 1988, de tre forskellige "Anders And Gavehæfter", de tre forskellige "Lommeænder" og de to forskellige "Lommemus" samt skrive dem ind i vores kartotek over ænder i blad, bog samt hæfte form.
Så nu skal der læses om livet i Andeby og omegn.
Aftalen var, at vi sammen med min veninden fra Rønnebærparken skulle en tur i Zoologisk Have i København i aften, da der er aftenåben for årskortindehaver og hver årskortindehaver må tage en gratist gæst med på sit kort, men da det mere eller mindre har stået ned i tykke torve ( læs: regnet kraftigt ) hele dagen og stadigvæk gør det, så blev vi alle tre enige om, at vi droppede den aftale og så blev vi hjemme hos os selv i stedet for.
Vi håber så alle tre på, at næste gang ( det bliver en gang til foråret ) der er aftenåbent for årskortindehaver og vi må tager en gratist gæst med på hvert årskort, at vi kan komme der ind alle tre og at vi så får en lige så hyggelig aften, som den vi havde i starten af sommeren.
Så det endte med, at min Skat satte sig ved sin computer, imens jeg satte mig i sofaen, imens jeg monterede de små satin sløjfer, hæklede de sidste afsluttende kanter hele vejen rundt om samt hæftede de sidste løse ender på disse to grydelapper …
… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt to nøgler hvidt ( farve nummer 01 ) og to nøgler sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) samt to stykker grønt ( farve nummer 68 ) smal satin ( 100% polyester ) bånd fra Stof & Stil.
Det tager mig cirka 12:30 timer, at fremstille et par grydelapper som disse. Nu er jeg så bare så heldigt, at jeg nåede at hækle seks hvide og seks sorte bagstykker, imens vi kørte rundt på Sjælland, Møn og Falster i løbet af vores sommerferie. Så jeg "mangler" altså kun det rigtigt sjove … nemlig at hækle forstykkerne, montere satinbåndene samt hækle de afsluttende kanter hele vejen rundt om grydelapperne på endnu et sæt grydelapper.
🙂
Dette par vil blive lagt på "lager", da det altid er skønt at have nogle færdige par grydelapper liggende, hvis vi lige pludselig skal give en lille personlig gave eller have en "blomst" med til værtinden.
Efter en hel lang grå og trist dag med regn, kiggende solen frem sidste på eftermiddagen, hvilket gjorde, at vi kunne nyde aftens solnedgang, som så sådant ud klokken 20:00 …
… klokken 20:05 …
… klokken 20:10 …
… klokken 20:15 …
… klokken 20:20 …
… klokken 20:25 …
… og klokken 20:30 …
Så selv om vi blev "snydt" for en flot solopgang i morges, så blev vi da i hvert fald ikke "snydt" for en flot solnedgang her til aften. Selv om den jo godt nok ikke var lige så farverig som solnedgangen i fredags.
Dagens solopgang klokken 06:00 …
… klokken 06:05 …
… klokken 06:10 …
.. klokken 06:15 …
… og klokken 06:30 …
Jeg indrømmer gerne, at jeg føler mig lidt snydt med hensyn til dagens solopgang … klokken 06:05 virkede det som om, den ville bliver virkelig farverig samt flot og så endte det med, at solen forsvandt, det blev overskyet og derefter begyndte det at småregne.
I formiddags, da jeg var gået ind til Roskildes centrum for at handle lidt ind, var jeg blandt andre rundt om Kvickly, hvor jeg kom til at købe denne sofa ( børne ) pude …
… der måler 35,00 x 35,00 centimeter og er fremstillet af 100% polyester, så den ifølge vaskeforvirringen kan klare en finvask på 30 grader. Den kostede 29,95 kroner og indtil videre, og sådan bliver det nok også fremover, står den til pynt i vores anden sofa.
Vi kan desværre godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej og at dagens længde efterhåndens er aftaget med 3:10 timer. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive over 06:00, før vi kan få øje på solens …
… første spæde stråler. På dette tidspunkt af morgen har min Skat taget hul på dagens opgaver på sit arbejde og jeg har spist min morgenmad samt drukket min morgenthe, imens jeg sad foran min computer, hvor jeg læste lidt med på en stor håndfuld diverse blogge, som jeg dagligt følger med i.
🙂
I dag har vi så ifølge kalenderen taget hul på den sidste uge af dette års sommer, da efteråret officielt stater på mandag den 1. september.
Personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et tidligt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side ( læs: den varme side ) af de tyve plus grader bare en lille månedes tid endnu.
Jeg indrømmer gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget kønt og charmerende ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene og træerne skifter fra forårets og sommerens kønne grønne nuancer til de gule, orange, røde samt brune af samme slags, og en klar vinterdag med frost, hvor solen skinner fra en klar blå skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, som jeg godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt simpelhen ikke haft sommer nok for i år.
For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lucius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Lucius dag og rent faktisk ved man ikke ret meget om ham udover at han var pave fra år 253 til år 254 samt at han led martyrdøden under en kristenforfølgelse. Uden for Danmarks grænser var samt er Sankt Lucius stort set ukendt, og den eneste grundt til, han er kendt i Danmark, er, fordi han er værnehelgen for Roskilde Domkirke, hvori man også finders hans relikvier i form af hans hjerneskal og ifølge legenden, der med meget stor sandsynlighed blev skrevet i Roskilde, foregik hjembringelsen af Sankt Lucius hjerneskal på følgende måde …
To af Tre-enigheds-kirkens altså den nuværende Roskilde Domkirkes kanniker blev en gang i løbet af 1100-tallet sendt til Rom for at hente et kraftfuldt relikvie efter en romersk martyr, der kunne kaste glans over både Tre-enigheds-kirken, byen samt dens opland.
Da de to udsendte kanniker trådte ind i Sankt Cæcilie Kirken i Den Hellige Stad, fandt de Sankt Lucius hjerneskal, der lyste og strålende som selveste solen, hvilket de antog for at være et helt sikkert tegn på, at dette var det rette relikvie og derfor erhvervede de straks det fantastike relikvie, hvorefter de begav sig hjemad.
Da skibet med blandt andet de to udsendte kanniker, der havde hente Sankt Lucius hjerneskal i Rom, var nået til Roskilde Fjor, blev fjordens vand pludseligt meget uroligt og et stor søuhyre eller trold ( det komme lidt an på hvem, der fortæller legenden ) steg op af det, monstret forlagte, at en af skibens passager skulle ofre sig, så det kunne få noget at spise, for ellers ville det sænke hele skibet og alle ombor på det ville drukne.
Man besluttede derfor at kaste en af de to kanniker overbor, men da han ramte vandet sammen med Sankt Lucius hjerneskal, lagde uvejret sig og monsteret forsvandt ned i dybet og det har indtil videre aldrig nogensinde vist sig igen.
I Roskilde Domkirke findes der for øvrigt et kalkmaleriet, hvorpå man kan se, hvordan Sankt Lucius træder uhyret under fode.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lucius dag, hverken den i dag eller den den 4. marts.
I dag er der så lige præcist fire måneder ( 122 dage ) til det er juleaften. Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt har jeg allerede fået hæklet de tre første af de hjemmefremstillede julegaver, som jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første fjerdedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer til indkøb af yderligere en fjerdedel af årets julegaver, som jeg skal give væk.
Med hensyn til de pakkekalender, som jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt købt noget mere end det, som de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun pakke ind og forsynes med det rigtigt datonummer.
Så er det, at jeg tillade mig at undre mig over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet ?
Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der heller ikke ændret på i år.
Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det nok er de færreste, som er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som året julegaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.
Så … måske er det i virkeligheden bare et spørgsmål om, at folk generelt bruger en meget dårlig undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at bruge hovedet og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille næsetip ?