Aftens solnedgang klokken cirka 19:30 …

… klokken cirka 19:50 …

… klokken cirka 20:00 …

… klokken cirka 20:10 …

… og klokken cirka 20:20 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan.

Disse billeder behøver nok ikke at få en kommentar med på vejen fra min side af, da de der hvis nok taler godt nok for sig selv.

Ting, der bliver brugt stort set dagligt, har det med at blive slidt. Så derfor undrer det mig slet ikke, at betrækket på vores strygebræt efterhåndens var blevet lidt tyndslidt ( læs: hullet ) flere steder.

Den slags er der jo råd for, så i dag fik jeg taget mig sammen til at vaske, stryge samt skifte betræk på strygebrætet …

… og det pyntede. Så næste gang Aldi har strygebetræk på tilbud til 24,95 kroner, så gør jeg nok det samme, som jeg gjorde sidste gang, de havde dem på tilbud. Det vil sige, jeg køber et nyt betræk til strygebrætet og ligger det på lager lige indtil det igangværende strygebetræk er slidt op.

Efter vi havde spist til aften og vi i fællesskab havde fået aflivet opvasken, gik min Skat i gang med noget af et pillearbejde, da han satte sig og sortrede alt dette her …

… det endte med, at han fik lagt de helt modne solsikkekerne ned i to lyserøde papirposer …

… og for sjov skyld talte han, hvor mange solsikkekerner han lagde ned i den ene pose. Det viste sig, at den indeholder 490 solsikkerkerner fra dette års høst og mon ikke der er nogenlunde det samme antal i den anden pose, når begge poser vejer det samme ?

Vi vil prøve på at gemme solsikkekerne af egen høst til næste år, så vi har mulighed for at så solsikker igen til foråret og så håber vi på, at vi er lige så heldige med dem næste år, som vi var det med dem, som vi såede i år.

Aftens solnedgang klokken cirka 20:00 …

… klokken cirka 20:15 …

… klokken cirka 20:30 …

… og klokken cirka 20:45 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan.

Disse billeder behøver nok ikke at få en kommentar med på vejen fra min side af, da de der hvis nok taler godt nok for sig selv.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, fik jeg lige vandet planterne, som står ude på vores altan, og samtidigt med det fik jeg lige set efter, at lusene, som havde angrebet tre af vores solsikker, ikke har nået at sprede sig til flere af vores planter.

Der er stadigvæk små nye friske hvide blomster på vores peberplante …

.. og der er efterhåndens kommet så mange små både røde og grønne peberfrugter på den, at vi har opgivet at tælle efter, hvor mange der er.

Så er det noget nemmere at tælle, hvor mange tomater …

… der er på hver tomatplante. For der kun et par maximalt tre stykker på hver og på de fire tomatplanter …

… som er kommet til at stå der, hvor vores solsikker stod, er der slet ikke kommet tomater på endnu, men vi håber stadigvæk, at der kommer bare en enkelt lille tomat på hver af dem.

Da de otte solsikker …

… som vi såede i slutningen af april måned, mere eller mindre er visnet ned og da tre af dem samtidigt desværre hare fået lus, så blev vi enige om, at vi hellere måtte sige: "Farvel" til dem, før lusene når at angribe de andre planter, som vi har stående på altanen.

Så derfor gik min Skat …

… i gang med den opgave, da vi kom hjem fra vores lille gåtur ind til Roskilde centrum samt via Roskilde Ringen hjem.

De tre solsikker, der var blevet angrebet af lus, smid han ud, men de fem andre solsikker klippede han hovedene af, før han smed dem ud og så satte han sig ellers og pillede frøerne ud af dem …

… hvilket viste sig at være noget af et pillearbejde. Han var der også godt øm i ryggen på grund af den noget akavet arbejdstilling bagefter.

Lige nu synes vi begge to, at der ligesom mangler noget ud på vores altan …

… og vi skal nok lige bruge lidt tid til at vende os til, at der ikke læneger står otte flotte solsikker ude på vores altan, hvor de skinner om kap med solen, når den viser sig.

Da det er lørdag, vi har weekend og vejret, når man tager i betrækning, at det er den næstesidst dag i august måned, er flot og rimeligt lunt, så blev vi enige om at gå en tur ind til Roskildes centrum.

Allerede da vi nåede til Køgevej fik vi øje på de første spæde sene sensommer / tidlige efterårstegn. For rønnebærtræerne har ikke kun masser af rønnebær, men mange af dem er ved at være helt modne …

Vi forsatte ad Køgevej, til vi nåede til stationen, så gik vi via tunnellen over til Jernbanegade og derfra til Hestetorvet, hvor der i dag er Sundhedsdag, men der var ikke rigtigt noget at se på, så vi gik ned til Algade, hvor man flere steder har opsat små hyggelige kroge med store blomsterkrukker og bænke …

Jeg brugte lidt tid på at kigge nærmere på nogle af de mange flotte blomster igennem mit kameras linse …

… før vi forsatte hen ad Algade, til vi nåede til Stændertorvet …

… hvor der altid er torvedag hver onsdag og lørdag året rundt. Som altid var det en god og hyggelig blanding af små boder med blomster, frugt og grønt samt fisk, kød og pålæg i den ene side af Stændertorvet og mere almindelige loppemarkedsboder med alt muligt mærkeligt i den anden side af Stændertorvet …

Vi fik hilse på vores to faste andepusher ( både ham, som vi køber diverse "Andres And & Co." blade, "Lommemus" samt "Lommeænder" af samt hende, som vi normalt plejer at købe diverse små og mindre andefigurer af ) og jeg fik købt en enkelt lille hvid stående keramik and, der kommer mere om den i det næste indlæg.

Langs med to af Stændertorvets sider er der opstillet en god håndfuld blomsterkrukker …

… hvis indhold jeg brugte lidt tid på at kigge nærmere på igennem mit kameras linse …

Vi foretog et lille hurtigt besøg hos byens Turist Bureau, hvor vi lige fik "hamstre" nogle få brochure over nogle forskellige seværdigheder, som vi godt kunne tænke os at få tid til at besøge. Da vi kom udenfor igen, satte vi os på en lille bænk, som står i Turist Bureauet overdækning ved dets indgangsdør, hvorfra man kan se ud igennem det lille "vindue" …

… samt har en god udsigt til Stændertorvet, hvor der er flere spændende detaljer som for eksempel denne lygtepæl …

… hvis man bare har øje for den slags.

Vi forsatte ned af Skomagergade til Støden, derfra gik vi via Ringstedgade, Schmeltzs Plads, Bredgade samt Allehelgensgade og da vi nåede tilbage til Jernbanegade, blev vi enige om, at vi ville gå hjemad via Roskilderingen og så lige smutte en hurtigt tur igennem Aldi for at handle lidt ind.

🙂

Roskilde Ringen, som i dag er et dejligt lille grønt åndehul tæt på næsten det hele og især bymidten, var oprindelig en 1.380 meter lang motorbane, som blev anlagt i en nedlagt grusgrav i 1955 kun et stenkast fra Roskilde Sygehus.

Det var ostekongen Poul Tholstrup, som skabte Danmarks første permanente motorsportsbane i samarbejde med Automobil Sportsklubben København og banen var Danmarks mest kendte motorbane i perionden fra 1955 til 1968, hvor den blev nedlagt og senere omdannet til en park.

I den perioden, hvor Roskilde Ringen var en motorbane, var den et sted, hvor mange verdensstjerner dystede mod hinanden.

Det sidste løb blev kørt på Roskilde Ringen den 22. september 1968 og på det tidspunkt, var banen stort set omringet af beboelsesejendomme.

🙂

Vi forsatte ad Køgevej, som vi krydsede via den lille gangbro, før vi forsatte hen til Roskilderinges indgang for enden af Knudsvej. Ingen vi nåede ind i selv det område, som bliver kaldt for Roskilderingen, skulle jeg lige have et lille nærbillede af disse kønne blomster …

… som stod langs med stien …

Vi blev enige om, at vi denne gang ville tage turen rundt om Roskilderingen mod uret, men inden vi nåede ret langt hen ad stien, skulle vi lige se lidt nærmere på denne opstilling …

… der viser princippet i en kollergang, der er en kværn, der er opbygget af en vandretliggende cirkulær sten og to cirkulære lodret stående sten. Disse to løbere er placeret indenfor den vandretliggende stens kant.

Denne kollergang stammer fra 1800-tallets Mellemeuropa og den blev opstillet i Roskilde Ringen i 1986.

Det er for øvrigt den kendte ostehandler Poul Tholstrup, som gemmen mange år samlede sig en anseelig mænge møllesten, der i starten af 1980erne skænkede denne kollergang til Roskilde Kommunes Parkafdeling.

Kollergange har været anvendt i Sydeuropa til presning af oliven samt i Danmark til blandt andet fremstilling af krudt på Frederiksværk og til knusning af glas på Holmegaard Glasværk.

Godt jeg kun samler på ænder, de fylder ikke nær så meget og vejer en del mindre end møllesten.

😉

Oppe på stien igen nød vi atter den kønne udsigt til søen …

… nede i bunden af den tidligere grusgrav og motorløbsbane, før vi forsatte med at nyde alt det grønne. Flere steder fik vi øje på store næsten helt modne hyben …

… vi forsatte langs med stien til vi nåede til den første udgang til Ringvejen, hvorfra der er denne smukke udsigt …

Vi gik lige rundt om Aldi for at handle lidt ind, før vi gik hjem ad og da vi nåede til Roskildevænget, kunne vi flere steder se, at selv hyldebærerne …

… efterhåndens er blevet plukkemodne.

Klokken er 20:30, solen …

… er stort set gået ned og denne fredag er ved at synge på sidste vers.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er galt med mig lige for tiden, men jeg synes, at jeg har lidt svært ved at følge med … det ene øjeblik er det morgen og jeg er lige gået i gang med de ting, som jeg har sat mig for at dagen skal bruges til. Det næste øjeblik er min Skat og jeg på vej i seng, for nu er vi igen nået at blive så trætte, at vi ikke længere kan holde os vågne.

Jeg indrømmer dog gerne, at i dag har jeg nået alt det plus lidt mere, som jeg i morges satte mig for, at jeg skulle nå i dag. Så der er vel en god grund til, at jeg føler, at endnu en dag er bare fløjet af sted samt at jeg nu igen er træt.