Dagsarkiv: onsdag, 21. maj 2008, 21:00

Sorte hæklet kræmmerhuse


Håndarbejde.

Lige for tiden er jeg inde i en periode, hvor jeg virkelig har fået taget mig sammen og for alvor er kommet i gang med at aflive diverse hængepartier inklusiv at rydde op samt tømme de sidste flyttekasser, så jeg kan få deres indhold puttet på plads.

Jeg er dog langt fra færdig med det, men hvis jeg bare når en lille ting eller to hver dag, så bliver jeg vel færdig med opgaven på et eller andet tidspunkt.

🙂

Da jeg nu har brugt så meget tid på alt dette, har jeg ikke haft hverken overskud eller tid til at sidde med et håndarbejde i løbet af dagene og om aftener er det kun blevet til et eller andet småt, som jeg mere eller mindre kan fremstille helt unden at bruge hovedet.

🙂

Imens min Skat så fjernsyn, nåede jeg at hæfte de sidste ender på disse små hæklet kræmmerhuse …

2008/05/21/001.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt nogle små rester af sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, som jeg havde i overskud fra et tidligere hækleprojekt.

De er søde og så er de noget, som går hurtigt at fremstille. Det tager mig godt og vel en lille halv times tid at hækle et kræmmerhus inklusiv den tid, som det tager mig at hæfte de i alt otte hæfte-ender, som de har og så er de en god måde at komme af med de helt små garnrester på, for der går kun cirka tre gram garn til et kræmmerhus.

Jeg nåede også at hækle tre små sorte kræmmerhuse i løbet af aften både i går og i forgårs, så det er i alt blevet til ni kræmmerhuse.

Måske bliver de bare brugt, som de er, og måske så brodere jeg et par små stjerner med en guld eller sølv tråd på dem. Der er stadigvæk lidt over syv måneder til juleaften, så der er god tid endnu.

😉