Dagsarkiv: lørdag, 8. marts 2008, 17:45

Ugens tur i skoven og omegn – Uge 10


Hverdagen, Ænder.

Da vi kom hjem, tog vi begge to froskost og efter vi havde spis den, blev vi enige om, at vi ville gå en tur over til "vores" ænder, før vi gik i gang med at aflive opvasken.

Vejret var stadigvæk flot, selv om det nu så småt var begyndt at blive overskyet.

Siden vi var derover i sidste uge, er der kommet flere forskellige små søde blomster …

2008/03/08/201.jpg

… som var brudt op igennem det visne løv …

2008/03/08/202.jpg

… som dækker skovbunden og der er også kommet flere store grønne knopper samt små friske blade …

2008/03/08/203.jpg

… på de flest af buskene samt træerne derover.

Det er nu sådant en køn årstid, som er på vej. Jeg holder allermest af foråret og sommeren.

🙂

Vi nåede over til ænderne og lige så snart de fik øje på os og især posen med brød, kom de op til os …

2008/03/08/204.jpg

… og lige så snart de så havde spist alt brødet, så fløj de væk fra os igen …

2008/03/08/205.jpg

Vi gik hjemad igennem kolonihaveområdet og derover finder man denne flot udskårne træstub …

2008/03/08/206.jpg

… som minder mig lidt om en totempæl.

Langs med stien igennem parcelhuskvarteret står en hel masse forskellige træer …

2008/03/08/207.jpg

… de ser stadigvæk meget bare ud, men kigger man rigtigt godt efter, så finder man flere steder de sødste små hvide blomster …

2008/03/08/208.jpg

🙂

Lille flad and


Ænder.

Da vi handlede ind hos Føtex, fløj denne lille størrelse ned i vores indkøbskurv …

2008/03/08/101.jpg

… og da den kun kostede en rund tier, fik den lov til at komme med os hjem.

Den må for øvrigt havde ondt i maven, da den har "slugt" en stor rund magnet.

🙂

Lørdag med forårsstemninger


Hverdagen, Ænder.

Da vejret var fint og vi havde en god håndfuld diverse småting, som vi lige skulle have handlet ind inde i Roskilde centrum, fik jeg lokket min Skat med ud at gå en "lille" tur. Vi startede med at gå rundt om containerne med dagrenovation, papir og pap og derefter ind mod centrum …

2008/03/08/001.jpg

Efter vi havde været rundt om Kort & Godt, hvor jeg kom til at købe det sidste nye nummer af The World Of Cross Stitching, rundt om Blomster Galleriet for at bestille en bårebuket, som vi skal have med til Indrig, når hun bliver begravet på tirsdag, runt om Heinzes Boghandel & Videcenter for at bestille Mammutbog nummer 14, som udkom i forgårs samt runt om Tiger efter en god håndfuld små gaver, som jeg skal bruge til årets påskeæg. Forsatte vi med at kigge hos Fair Trade, Bahne, Inspiration samt Natulig efter en eller anden form for fjerkræ med svømmehund imellem tæerne, så min Skat kan få nogle gode ideer med hensyn til, hvad jeg skal have i fødselsdagsdage af ham i år.

😉

Efter vi havde kigget på loppemarkedet på Stændertorvet, gik vi over til Roskilde Palæ …

2008/03/08/003.jpg

… der er et firefløjet gult barokanlæg, som blev opført i perioeden fra 1733 til 1736 på det sted, hvor bispegården tidligere havde ligget.

Absalonsbuen forbinder Roskilde Palæ med Roskilde Domkirke …

2008/03/08/004.jpg

Palæet skulle udgøre en passende ramme for majestæten under gennemrejse eller til ophold i anledning af bisættelser i den kongelige familie.

Fra 1835 til 1848 var Palæet rammen om Stænderforsamlingerne for øerne. Her blev Danmarks nye grundlov fra 1849 vedtaget.

2008/03/08/002.jpg

I dag rummer Roskilde Palæ tre udstillingssteder … Museet for Samtidskunst, Roskilde Kunstforening i Palæfløjen og det lille museum Palæsamlingerne.

Også palæets have og gård bruges til udstillinger, koncerter og andre kulturarrangementer.

2008/03/08/005.jpg

I bedene langs med muren ind til Roskilde Palæ, som ligger på Stændertorvet i nummer 3, er der det skønneste blomsterorgie …

2008/03/08/006.jpg

… som vi bare måtte have en god håndfuld nærbilleder af …

2008/03/08/007.jpg

2008/03/08/008.jpg

2008/03/08/009.jpg

2008/03/08/010.jpg

Derfra var vi lige en tur i Bog & Ide samt H & M efter endnu et par små gaver, som vi skal bruge til dette års påskeæg, før vi gik rundt om Strandberg efter et sønderjysk rugbrød samt rundt om Føtex efter et majsfranskbrød.

Vi gik hjemad via Roskilderingen, hvor vi fik øje på mange store grønne knopper …

2008/03/08/011.jpg

… samt små friske grønne blade …

2008/03/08/012.jpg

… på flere af buskene og træerne.

Vi kunne også se, at det var en meget våd sommer, som blev efterfulgt af et lige så vådt efterår samt en endnu mere våd vinter, som vi har haft, da vandstanden …

2008/03/08/013.jpg

… er en hel del højere …

2008/03/08/014.jpg

… end den plejer at være. Men selv om der lige for tiden er mere vand end hvad der normalt er derover, så er der stadigvæk kønt …

2008/03/08/015.jpg

Flere sted fik vi øje på de sødeste små blomstrende bellisser …

2008/03/08/016.jpg

… som stod noget så fint i græsplæerne og slikkede solskin.

Vi forsatte af Ringvejen …

2008/03/08/017.jpg

… hvor vi flere steder så påskeliljer …

2008/03/08/018.jpg

… og det vare nok ikke ret mange dage, før de er sprunget ud, samt kulørte krokusser …

2008/03/08/019.jpg

… i fuld blomst.

🙂