For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Askeonsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Imodsætning til hvad mange tror, så begynder fasten ikke med Fastelavnssøndag, Fastelavnsmandag eller Hvidetirsdag, der i dag er kendt som Den Store Pandekagedag, men derimod med Askeonsdag og den varer så indtil Påskedag. Så i mordsætning til hvad mange tror, så falder Askeonsdag altid onsdag efter fastelavn og altså ikke onsdag i påskeugen.

Det er altså Askeonsdag, der indleder den fyrre dage lange udgave af den kristne faste, der dog fortrinsvis afholdes af katolikkerne. I hele fasten altså lige fra Akseonsdag til Påskedag opfordres de rettroende til på en særlig intensivt måde at bede, faste samt gøre gode gerninger.

Nu er der vel så nogen, der med rette vil fortælle mig, at der ikke er 40 dage, men der imod 45 dage fra og med i dag samt til og med Påskedag, men det skyldes, at man ikke skal faste om søndagene.

Det er uvist, hvor langt tilbage traditionerne med Askeonsdag går, men de ældste skriftlige kildeomtale af den går tilbage til år 960, og i år 1091 indfører Pave Urban den 2. Askeonsdag som fast tradition i hele den katolske verden.

Askeonsdag falder altså altid onsdag efter Fastelavnssøndag, og da Fastelavnssøndag er den syvende søndag før Påskedag, kan Askeonsdag falde så tidligt som den 4. februar og så sent som den 10. marts.

Askesonsdags højdepunkt er, når menigheden ved dagens messe går op til alteret, hvor de får tegnet et lille kors på panden med aske eller de får strøet lidt aske i håret. Denne asken stammer fra det foregående års palmesøndags palmegrene ( der i Danmark dog er erstattet af buksbomgrene ), der bliver brugt med henvisning til Jesu indtog i Jerusalem, de bliver så efter endt palmesøndagsmesse gemt og senere brændt. Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og altså anvendt til Askeonsdag det følgende år, hvor den symboliserer, at menneskerne er skabt ud af støv og at de skal blive til støv igen. Asken minder også om, at mennesket intet er uden Gud og dermed er asken et kald til omvendelse.

Nu skal kun de faste, der faste kan, og i en tid, hvor mange har meget fokus på menneskernes værdi og mange på det nærmeste har ophøjet sig selv til guder, er det måske sundt at minde os selv om, at vi kommer fra støvet.

Så hvis man ikke kan klare at faste på traditionelt vis, kan man jo altid nøjes med at undvære nogle få af den morderne dagsligedagens mange gode, det kan for eksempel være de mange timer foran computeren eller fjernsynet, eller det daglige forbrug af alkoholiseret drikke, sukker- eller tobaksvarer.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Den Store Pandekagedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

… eller retter jeg skrev en artikel om Hvidetirsdag. For Den Store Pandekagedag var endnu ikke blevet indført i Danmark og det tillod jeg mig at undre mig over. Jeg er dog ikke så naiv, at jeg tror, at det var min lille artikel i et meget lille beboerblad, der var årsagen til, at Den Store Pandekagedag blev indført i Danmark seks år senere i 2006.

Tidligere når de kristne fastede i fyre dage fra og med Askeonsdag samt til og med Påskedag, måtte de ikke spise søde sager samt hvidt mel, mælk og æg. Derfor skulle de sørger for at spise disse råvarer, før fasten satte ind og derfor blev de brugt til at bage pandekager, der blev spist dagen før, man officielt begyndte på den fyrre dage lange faste. Da både hvidt mel, mælk, sukker og æg er hvidt, blev dagen før Askeonsdag tidligere kaldt for Hvidetirsdag.

Oprindeligt spiste man dog ikke pandekager på Hvidetirsdag, men derimod en form for æggesøbe, der var tilberedt af hvedemel, mælk, sukker, æggeblommer samt øl, og gerne sammen med hvedebrød. Nogle steder nøjes man dog med mælk med melboller, men udanset om man spise det ene eller det andet, så var maden jo stadigvæk hvid.

I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at alle former for hvidt brød altså brød tilberedt af hvedemel til langt op i 1900-tallet var fint brød, man langt fra havde råd til at spise i det daglige, og derfor spiste man kun den slags til særlige begivenheder.

Dertil kommer, at sukker også var meget dyrt og at man kun meget sjældent havde tilgang til friske æg om vinteren, så der var i den grad tale om en fornem ret.

Det er ikke kun i Danmark samt i Norden, at vi fejre Hvidetirsdag, for rent faktisk gør man det i større eller mindre omfang i hele den kristne del af verden og mange steder med en helt speciel ret.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Agathe af Catanias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Agathe af Catanias dag og dagen er officiel mindedag for en adelig kvinde, der omkring år 225 efter vores tidsregning blev født i Catania på Sicilien.

Ifølge mine kilder er der uenighed om, hvornår Sankt Agathe af Catania led martyrdøden, for nogle af dem mener, at det var i kejser Desiucs regeringstid, der varede fra år 249 til år 251, og andre af dem mener, at det var under kejser Diokletians regeringstid, der varede fra år 284 til år 305.

Ifølge legenden om Sankt Agathe af Catania så forelskede den romerske statholder Quintian sig i hende, da hun var en usædvanlige skøn jomfru, men da hun havde viet sit liv i jomfruelighed til Jesus Kristus, afviste hun selvfølgeligt statholderens tilnærmelser, hvilket han blev så rasende over, at han fik hende dømt til døden på grund af sin kristne tro.

I et forsøg på at få Agathe af Catania til at afsværge sin kristne tro overgav man hende til en kvinde, der hed Afrodesia, der sammen med sine seks døtre drev et bordel, men selvom Agathe af Catania var hos dem i en måned, forblev hun jomfru.

Derefter blev Agathe af Catania overgivet til torturbødlerne og det fortælles, at hun blev lagt på en strækkebænk, hvor hendes arme og ben blev trukket af led samt at hun derefter fik brysterne skåret af, hvorefter de blev lagt på et fad.

Det fortælles end videre, at apostlen Peter, der viste sig for hende i et syn, helbredte alle hendes sår, men kun fire dage senere blev torturen genoptaget og hun blev rullet på glødende kul blandet med glasskår.

Ifølge legenden så samtidigt med Agathe af Catania endelig døde af sine pinsler, bryd vulkanen Etna ud i et voldsomt udbrud, hvilket skræmte den romerske statholder Quintians heste så meget, at de sparkede bødlerne ihjel, det lykkedes dog at få standse lavastrømmen ved at holde Agathe af Catanias slør frem mod den strømmende lava.

Sankt Agathe af Catania er skytshelgen for byen, hvorfra hun stammer, samt ammer, ammende mødre og sygeplejersker ligesom der også med fordel kan bedes til hende om hjælp mod brystsygdomme.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er Sankt Agathe af Catanias nat et rigtigt godt tidspunkt til at få et varsel om, hvem der blider ens kæreste, for hvis man faster hele dagen samt eventuelt spiser en lille bitte smule salt, før man går i seng om aften, så vil man i løbet af natten drømme om sin tilkommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke andre former for varsler i forbindelse med Sankt Agathe af Catanias dag.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavnsmandag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fastelavnsmandag, der også bliver kaldt for Blå Mandag samt Flæskemandag, falder altid fyrre dag før Påskedag og dagen markere, at det nu er ved af være slut med de fede samt hvide madvarer før fasten, der jo begynder Askeonsdag. Så derfor er Fastelavnsmandag samt Hvidetirsdag de to sidste muligheder for at nyde den slags madvarer, før man begynder at faste, hvis man altså begyder på det.

Mange steder benytter man den dag i dag Fastelavnsmandag til endnu en gang at klæde sig ud, slå katten af tønden samt efterfølgende gå udklædt fra dør til dør med et fastelavnsris samt en raslebøsse.

Oprindeligt stammen Fastelavnsmandags tilnavn Blå Mandag fra den katolske tid, hvor mandag efter fastelavn var den eneste hverdag i løbet af året, hvor håndværkerne havde fri, for ellers arbejdede man jo dengang hele ugen undtagen søndag, hvor man jo gik i kirke, og derfor blev Den Blå Mandag brugt til at feste, før man skulle faste.

I den katolske tid var det ikke kun kroppen, der skulle faste ved at man udlod at spise fede samt hvide madvarer, det var også sjælden og derfor blev kirkernes farverige alter samt billeder dagen efter Blå Mandag altså på Hvidetirsdag tildækkede af blåviolette klæder, så kirkegængernes øjne dermed ikke havde noget pænt at se.

Mener man dog, at Fastelavnsmandags tilnavn Blå mandag stammer fra nyere tid nemlig fra den gang, da man fik sine klæder farvet hos den lokale farver, for når han brugte planten vajd til at farve klæderene blå, sørgede han for at gøre det om søndag, da han så var "nødt til" at holde fri om mandagen, hvor klæderene hængte til tørre, derfor bruges begrebet Blå Mandag oftes om en ren pjækkedag.

Udtrykket Blå Mandag bruges også om konfirmandernes fridag efter konfirmationen, hvis denne har fundet sted en søndag, måske skyldes det, at man mener, de nykonfirmerede bruger konfirmationen som en undskyldning for at pjække om mandagen eller fordi de nykonfirmerede bruger mandagen på "at tage ud i det blå".

I formiddags kørte min Skat og jeg en hurtigt tur ud til Stof & Stil, så jeg lige kunne få det nye "Bolig & Livsstil" katalog samt det nye "Forår & Sommer" katalog. Dette var et tilbud, som kun var givet til os, som er tilmeldt Stof & Stils nyhedsmail, da katalogerne først udkommer officelt på torsdag.

Alle, som besøger Stof & Stil i løbet af i dag, får en kupon, som kan omsættes til et gratis mønster fra Stof & Stil og da både min Skat og jeg fik en kupon, så fik jeg to mønstre …

… jeg kom også lige til at købe en sart grøn usynlig lynlås på 20 centimeter, som jeg skal bruge til en af mine sædvanlige tasker, når jeg en gang får den hæklet, men først skal jeg lige være færdig med at hækle sekskantede mellemlægsservietter og derefter vil jeg hækle en kort kjole til mig selv.

🙂

Alt i alt blev det i dag en meget billig tur i Stof & Stil, da jeg kun kom til at bruge 16,95 kroner.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Blasius dag – Blæsemisse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Blasius dag og det er den officielle mindedag for Blasius, der ifølge legende var biskop i Sebaste i Armenien og som sandsynligvis led martyrdøden under Kejser Licinius omfattende kristenforfølgelser i år 316.

Sankt Blasius er for øvrigt udnævnt til at være skytshelgen for alle former for hornblæser samt alle, der lider af sygdomme i halsen.

I det gamle bondesamfund anså man Sankt Blasius dag – Blæsemisse for at været årets allerførste forårsdag og ifølge folkeovertroen skal det allerhelst blæse på Sankt Blasius dag – Blæsemisse, da man troede … at blæsten vækker alle de dyr, der ligger i dvale samt at vinden vil blæse liv i alle de skabninger, der ligger i vinterdvale. For den gang troede man, at for eksempel svaler og viber, gemte sig på bunden af vandløb og søer om vinteren, da man slet ikke kunne forstille sig, at de forlod vores breddegrader om efteråret for at flyve sydpå.

På Sankt Blasius dag – Blæsemisse tog bonden et visk halm, hvorefter han lagde det på en snedrive eller en trappe, hvis halmvisken blæste væk, kunne han være helt rolig, for så ville fordret til dyrene nemt slå til til resten af vinteren, men blev halmvisken derimod liggende, så tydede det på, at foråret ville lade vente på sig og så skulle han prøve på at få det resterende fordre til at skrække længere.

Ifølge folkeovertroen så må man ikke spinde på Blasius dag – Blæsemisse, for så vil huset tag blæse af, og rent faktisk må man slet ikke udfører nogen som helst former for arbejde med noget, der drejer rundt, for så vil kreaturene løbe forvirret rundt til de segner omkuld.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Fastelavn, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Årets allermørkeste og koldeste tid krydres hvert år med en både glad og farverig tradition … fastelavn.

Festlighederne foregår altid på fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, der altid falder syv uger før påsken. Det er en meget gammel begivenhed, som vi den dag i dag fejrer her i Danmark. Nu til dags er det godt nok mest børnene, der fester og lever ballade.

I et par dage kan man blive hvad som helst, det er bare at klæde sig ud, altså at tage maske og eller udklædningstøj på, og derved kan man udleve alle sine vilde drømme.

Fastelavn er en skik, der har overlevet skiftede tider, og selvom festen i dag har tilpasset sig vores tids livsmønster, slår man dog stadigvæk katten af tønden, ligesom man "bider til bollen", og børnene går fra dør til dør for at rasle penge eller måske nok i dag mere slik ind. Men hvordan begyndte denne skik i grunden ?

Allerførst var fastelavn er forårsfest, efter kristendommens indførelse blev fastelavn til "en fest før fasten", og i dag er det nærmest en karnevalsfest.

Ordet fastelavn er middelalderdansk og stammer oprindeligt fra det plattyske ord "vastelavent", der betyder de sidste dage før fasten. Men selve fastelavnsfesten er dog mere end tusinde år gammel, den gang var det en forårsfest, en fest som datidens bondebefolkning i det kolde nord holdt for at hilse foråret og dermed de lysere og varmere tider velkommen.

Den gang festede man i et muntert lag, man klædte sig ud, og slog sig rigtigt løse, dog altid skjult under en fantasifuld maske. Man dystede mod hinanden under meget stor morskab, i forskellige rituelle lege, der altid vise kampen imellem det gode og det onde, de mørke figurer mod de lyse figurer, eller den lyse tid mod den mørke tid.

Efter kristendommens indførelse skulle der fastes i fyrre dage, for at man kunne "rense" kropen og derved sjælen, inden man kunne fejre påsken. Fastelavn var altså festen før fasten, og derfor faldt den aldrig på en fast dato, som for eksempel julen gør, men derimod syv uger før påske, det vil sige en gang i perioden fra den 1. februar til den 7. marts.

Fastelavn blev dermed til de dage hvor både bondestanden såvel som borgerstanden spist og drak i de helt store mængder, samt morede sig, inden man skulle sige forvel til alle dennes verden mange goder.

Festlighederne begyndte på en søndag ( Flæskesøndag ), hvor man spiste ( eller rettere sagt åd ) store mængder af kød eller flæsk, og det sammen gentog sig om mandagen, samt på fastelavnstirsdag ( hvidetirsdag ) hvor man spiste hvidt brød eller boller med en stor klat smør inden i. Den gang kunne disse festligheder godt strække sig over en hel uge.

Efter reformationen i det femtende århundrede, da fasten officielt blev afskaffes, forsatte befolkningen dog med at fejre fastelavn som før, og fastelavnsløjerne var til tider så vilde, at de kirkelige myndigheder her i norden forsøgte på at få denne "fastelavnsdjævelskab" afskaffet, dog helt uden held.

I dag er mange af de gamle "rituallege" stadigt en vigtig del af forlystelserne ved fastelavn, der nu til dags mest foregår på fastelavnsmandag, og i dag er det nok mest børnene, der fejre fastelavn.

Det at "slå katten af tønden" er en meget gammel skik, som man mener stammer fra bondebefolkningen på øen Amager udenfor København. Skikken er måske oprindeligt kommet her til landet sammen med de hollandske familier, der indvandrede og primat bosatte sig på denne ø for cirka femhundrede år siden.

På dette tidspunkt satte man en levende kat ned i tønden ( hvorfor vides ikke helt præcist, men en mulig forklaring kan være, at katte efter manges mening var "Månens hellige mørkedyr", og at man ved at ofre en kat, kunne komme til at gå fra de mørke tider til de lyse tider ), der blev hængt op imellem to pæle, og det gjaldt derefter om at slå tønden itu imedens man sat på en hesteryg. Denne skik var i hvert fald ikke nogen god leg hverken for børnene eller for katte, der som oftes mistede livet. Derfor er det glædeligt, at man i dag nøjes med at benytte en sort pap eller papir kat til at pryde fastelavnstønden med.

I dag er fastelavn allermest børnenes fest, hvor de klæder sig ud og dyster om at blive kattedronning ( den, der slår tøndens bunden ud ) eller kattekonge ( den, slår tøndens allersidste bræt ned ). Efter tøndeslagningen kåres den bedste udklædte, og den stolt vinder får overrakt sin præmine.

I Norden har det altid været en fast kutyme, at man fremstiller noget bestem bagværk til alle årets forskellige højtider, og således også til fastelavn. De fastelavnsboller, der er overdrysset med flormelis, samt fyldt med creme og eller flødeskum, som vi kender i dag, kan meget vel være en videre udvikling at datidens "hvide boller", der var fyldt med en stor smørklat.

Oprindeligt gik alle ( voksne så vel som børn ) festligt udklædt fra hus til hus ( eller rettere sagt på den tid fra gård til gård ) for at lave ballade og eller sjov. Og disse fastelavnsløjer kunne godt udvikle sig nogle virkelige grovheder.

"Boller op, boller ned, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade".

Og den gang lavede man virkeligt ballade, man gik ind i husene ( eller gårdene ) og gemte forskellige ting og sager. Og tror mig, der kunne virkeligt gå vildskab i disse drillerier.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg en artikel om Fastelavn, som jeg vil bringe et uddrag fra i morgen, samt en artikel om fastelavnsriset, som jeg vil bringe et lille udklip fra her i dag …

I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse traditioner.

En af disse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.

En anden af disse traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for "drilleskik", som man holdt fast ved meget længe.

I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene op af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge "Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have", lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle rigtigt lækre fastelavnsboller til dem.

Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris som dem, vi kender i dag. Som er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik, og måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller spil.