For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Fastelavn, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Årets allermørkeste og koldeste tid krydres hvert år med en både glad og farverig tradition … fastelavn.
Festlighederne foregår altid på fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, der altid falder syv uger før påsken. Det er en meget gammel begivenhed, som vi den dag i dag fejrer her i Danmark. Nu til dags er det godt nok mest børnene, der fester og lever ballade.
I et par dage kan man blive hvad som helst, det er bare at klæde sig ud, altså at tage maske og eller udklædningstøj på, og derved kan man udleve alle sine vilde drømme.
Fastelavn er en skik, der har overlevet skiftede tider, og selvom festen i dag har tilpasset sig vores tids livsmønster, slår man dog stadigvæk katten af tønden, ligesom man "bider til bollen", og børnene går fra dør til dør for at rasle penge eller måske nok i dag mere slik ind. Men hvordan begyndte denne skik i grunden ?
Allerførst var fastelavn er forårsfest, efter kristendommens indførelse blev fastelavn til "en fest før fasten", og i dag er det nærmest en karnevalsfest.
Ordet fastelavn er middelalderdansk og stammer oprindeligt fra det plattyske ord "vastelavent", der betyder de sidste dage før fasten. Men selve fastelavnsfesten er dog mere end tusinde år gammel, den gang var det en forårsfest, en fest som datidens bondebefolkning i det kolde nord holdt for at hilse foråret og dermed de lysere og varmere tider velkommen.
Den gang festede man i et muntert lag, man klædte sig ud, og slog sig rigtigt løse, dog altid skjult under en fantasifuld maske. Man dystede mod hinanden under meget stor morskab, i forskellige rituelle lege, der altid vise kampen imellem det gode og det onde, de mørke figurer mod de lyse figurer, eller den lyse tid mod den mørke tid.
Efter kristendommens indførelse skulle der fastes i fyrre dage, for at man kunne "rense" kropen og derved sjælen, inden man kunne fejre påsken. Fastelavn var altså festen før fasten, og derfor faldt den aldrig på en fast dato, som for eksempel julen gør, men derimod syv uger før påske, det vil sige en gang i perioden fra den 1. februar til den 7. marts.
Fastelavn blev dermed til de dage hvor både bondestanden såvel som borgerstanden spist og drak i de helt store mængder, samt morede sig, inden man skulle sige forvel til alle dennes verden mange goder.
Festlighederne begyndte på en søndag ( Flæskesøndag ), hvor man spiste ( eller rettere sagt åd ) store mængder af kød eller flæsk, og det sammen gentog sig om mandagen, samt på fastelavnstirsdag ( hvidetirsdag ) hvor man spiste hvidt brød eller boller med en stor klat smør inden i. Den gang kunne disse festligheder godt strække sig over en hel uge.
Efter reformationen i det femtende århundrede, da fasten officielt blev afskaffes, forsatte befolkningen dog med at fejre fastelavn som før, og fastelavnsløjerne var til tider så vilde, at de kirkelige myndigheder her i norden forsøgte på at få denne "fastelavnsdjævelskab" afskaffet, dog helt uden held.
I dag er mange af de gamle "rituallege" stadigt en vigtig del af forlystelserne ved fastelavn, der nu til dags mest foregår på fastelavnsmandag, og i dag er det nok mest børnene, der fejre fastelavn.
Det at "slå katten af tønden" er en meget gammel skik, som man mener stammer fra bondebefolkningen på øen Amager udenfor København. Skikken er måske oprindeligt kommet her til landet sammen med de hollandske familier, der indvandrede og primat bosatte sig på denne ø for cirka femhundrede år siden.
På dette tidspunkt satte man en levende kat ned i tønden ( hvorfor vides ikke helt præcist, men en mulig forklaring kan være, at katte efter manges mening var "Månens hellige mørkedyr", og at man ved at ofre en kat, kunne komme til at gå fra de mørke tider til de lyse tider ), der blev hængt op imellem to pæle, og det gjaldt derefter om at slå tønden itu imedens man sat på en hesteryg. Denne skik var i hvert fald ikke nogen god leg hverken for børnene eller for katte, der som oftes mistede livet. Derfor er det glædeligt, at man i dag nøjes med at benytte en sort pap eller papir kat til at pryde fastelavnstønden med.
I dag er fastelavn allermest børnenes fest, hvor de klæder sig ud og dyster om at blive kattedronning ( den, der slår tøndens bunden ud ) eller kattekonge ( den, slår tøndens allersidste bræt ned ). Efter tøndeslagningen kåres den bedste udklædte, og den stolt vinder får overrakt sin præmine.
I Norden har det altid været en fast kutyme, at man fremstiller noget bestem bagværk til alle årets forskellige højtider, og således også til fastelavn. De fastelavnsboller, der er overdrysset med flormelis, samt fyldt med creme og eller flødeskum, som vi kender i dag, kan meget vel være en videre udvikling at datidens "hvide boller", der var fyldt med en stor smørklat.
Oprindeligt gik alle ( voksne så vel som børn ) festligt udklædt fra hus til hus ( eller rettere sagt på den tid fra gård til gård ) for at lave ballade og eller sjov. Og disse fastelavnsløjer kunne godt udvikle sig nogle virkelige grovheder.
"Boller op, boller ned, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade".
Og den gang lavede man virkeligt ballade, man gik ind i husene ( eller gårdene ) og gemte forskellige ting og sager. Og tror mig, der kunne virkeligt gå vildskab i disse drillerier.
