For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg en artikel om Fastelavn, som jeg vil bringe et uddrag fra i morgen, samt en artikel om fastelavnsriset, som jeg vil bringe et lille udklip fra her i dag …

I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse traditioner.

En af disse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.

En anden af disse traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for "drilleskik", som man holdt fast ved meget længe.

I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene op af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge "Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have", lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle rigtigt lækre fastelavnsboller til dem.

Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris som dem, vi kender i dag. Som er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik, og måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller spil.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Kyndelmisse, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Kyndelmisse er en meget gammel dansk helligdag, der hvert år falder den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for "Kjørmes Knud", og kyndelmisse er da også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse, som er sammensat af kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe.

Ved kyndelmisse markerer man, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys, som skal bruges i det kommende år, velsignes. At det sker lige præcist denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage efter den dag, som af kirken er udnævnt til at være dagen, hvor Jesus blev født.

For i følge Det Gamle Testamente var en kvide uren i fyrre dagen efter en fødsels og derfor måtte hun først på ny ledes ind i menigheden, når disse fyrre dage var gået. Den 2. februar var det derfor tid til, at Jomfru Maria ( Jesus mor ) kunne fremstilles i templet, hvor så hun kunne gennemleve den traditionelle renselse.

Kyndelmisse ( læs: den tidligere Lysfest ) er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770 skulle afskaffes.

Selv om kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag i Danmark, er der dog i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, der eventuelt er forbundet med dåb af kommende konfirmander.

Ved kyndelmisse afholdes Kjørmes-gilde, der traditionelt er et sammenskudsgilde, hvor der spises en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Ligesom med så mange andre af årets helligdage og øvrige mærkedage er der også masser af overtro og varsler ved Kyndelmisse. Blandt andet kan der denne dag tages adskillige vejrvarsler og et velkendt rim lyder som følgende …

Kyndelmisse knude ( læs: hårdt vintervejr )
som vil tude
holder derude
med sine stude
og ryster sin klude
da er den halve vinter ude

Man plejer at sige, at en grøn ( læs: vejrmæssigt mild ) kyndelmisse giver en spids ( læs: kold ) påske, men hvis solen skinner fra en klar blå himmel til kyndelmisse, så kommer der meget sne bagefter.

Det skal allerhelst blæse meget kraftigt på kyndelmissedag, og det skal helst blæse så voldsomt, at "atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, for så vil vinterens magt være alvorlig truet og kulden vil ikke være ret meget længere.

Ved kyndelmisse kan dyrene ude i naturen fortælle os meget om, hvordan vejret bliver i det næste stykke tid. For eksempel …

Så vil man meget nødigt høre lærkesang ved kyndelmisse. For man plejer at sige: "at lige så mange dage, som lærken synder før kyndelmisse, lige så mange dage skal den græde ( læs: tie stille ) efter voldermisse ( læs: 1. maj ).

Hvis solen skinner på kyndelmissedag bliver grævlingen bange, når den kommer op af sin hule, og så løber den tilbage til trykheden ned i hulen, hvor den så bliver i de næste syv ugers tid, altså lige indtil vinteren er forbi, men hvis vejret er gråt og trist ved kyndelmisse bliver grævlingen oppe på jorden, og så vil resten af vinteren blive mild, og foråret vil komme tidligt.

I det gamle bondesamfund piskede man frugttræerne med ris for at sikre en god høst og man foretog en rituelle pløjninger, som skulle sikre god høst. Man plejede at sige, at "Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø" samt at "Sankt Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme", da dagen den gang regnes for at være årets koldeste dag.

På kyndelmissedag spiste man flæsk for at forhindre hunger, og det var en tommelfingerregel for bønderne, at de ved kyndelmisse skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.