Arkiver

Lidt samling på nogle af ænderne


Hverdagen, Ænder.

Min Skat og jeg er stadigvæk så tilpas naive eller skal jeg måske hellere kalde det optimistiske, at vi håber, at vi næste år kan gå i gang med den næste opgave i forbindelse med den helt store omfattende total renovering af vores lille lejlighed, hvilket betyder, at vi skal have tømt vores stue.

Så derfor har jeg igen i dag været på en form for andejagt for jeg har fået samlet 46 meget forskellige af mine ænder i denne klare 18 liters Really Useful plastik Box …

2017/09/23/1201.jpg

… der dermed er klar til at blive kørt ud til det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard.

Helt typisk for mig, så har jeg selvfølge oprettet et regneark til denne 18 liters klare Really Useful plastik Box på min computer, hvori der er en kolonne til antal, en kolonne til en kort beskrivelse af anden / ænderne, en kolonne til pris samt en kolonne til diverse små bemærkninger som for eksempel hvem jeg har fået den pågældende and af eller hvor jeg har købt den.

Det er dog ikke alle mine ænder, jeg kan huske, hvem jeg har fået dem af eller hvor jeg købt dem samt hvad jeg har givet for dem, så de to kolonner er lettere mangelfulde.

Alle de omtalte 46 ænder var godt nok noget utrygge ved, at de sådant lige pludseligt skulle pakkes ind i hvide etlags servietter og de derefter blev putte ned i en 18 liters klar Really Useful plastik Box, men jeg har prøvet, så godt som jeg kunne, at berolige dem alle sammen med, at der ikke kommer til at ske dem noget ondt, at det ikke kommer til at gøre ondt på dem og at jeg rent faktisk pakker dem ned, for at de ikke skal komme noget til samt at de, lige så snart min Skat og jeg har overstået den del af istandsættelse af vores lille lejlighed, vi håber på, vi kan nå i løbet af næste års sommerferie, vil blive pakke ud igen.

Lige nu lyder der godt nok en lidt underlig rappen fra den 18 liters klare Really Useful plastik Box, men når jeg en gang har lukket den, så kan jeg vel næppe høre denne rappen længere.

😉

Personligt har jeg det helt bestemt ikke særligt godt med, jeg lige har pakket 46 ænder ned i en 18 liters klare Really Useful plastik Box, men jeg trøster mig selv med, at det forhåbentligt ikke er for evigt, men kun for en periode de skal være pakket væk og at jeg på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden vil komme til at pakke dem alle sammen ud igen, så de atter kan komme til at sprede sig rundt omkring i hele vores lejlighed, hvor de så vil sørger for at hygge samt pynte.