Arkiver

En kølig morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 5,9 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 6,4 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i slutningen af september måned.

Vinden er i løbet af den sidste times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med kun en meter i sekundet og himlen over vores lille område af Roskilde er næsten hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kølig samt solrig sensommerdag.