Da vi i formiddags havde været inde på Østerbrogade ikke særligt langt fra Svanemøllens Station for at fornye vores Varelotterisedler, blev vi enige om, at vi ville forsætte dagen med en hyggelig tur i Zoologisk Have. Vi kan jo lige så godt bruge vores årskort dertil så meget som muligt.

🙂

Vi havde nu ikke helt forventet, at så mange af dyrerne ville være udenfor i dag, som det rent faktisk var tilfældet.

Vi startede ved Gibbonøen, som ligger i Fuglesøen, hvor vi undrede os over, at de hvidhårdet gibbonaber var udenfor i det godt nok kønne, men noget kolde vintervejr.

Normalt lever de hvidhåndet gibbonaber i den asiatiske regnskov, så det må havde været en noget kold oplevelse for dem at være udendørs i dag. Det så nu ellers ud som om, at de hyggede sig …

Gibbonaberne lever i små familier med en han, en hun og deres unger i forskellige aldre. De første fire måneder af sit liv klamrer gibbonungen sig til sin mors mave. Selv når hun udfører de mest akrobatiske øvelser højt oppe i trætoppene, holder den sig godt fast. Når ungen er cirka 6 til 7 år gammel, forlader den sin familie for at skifte sig engen lille familie.

Gibbonaberne tilbringer al deres tid i træerne, hvor de både æder, sover, parre sig og føder deres unger. Deres kost består af blade, blomster, frugter og insekter. Det er meget sjældent, at gibbonaberne kommer ned på jorden og de kan ikke svømme.

Lige så meget liv og glade dage, der var hos gibbonaberne lige så stille og rolige var disse …

… kraner, som står på den byggeplads, der er ved at blive forvanlet til det nye store anlæg med elefanthus, som åber en gang i løbet af i år.

Det kommende elefanthus, som er under opførelse, er tegnet af den berømte britiske arkitket Norman Foster og anlægsdelen er forgivet af den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson.

Huset bliver på cirka 3000 kvartmeter og er delvis gravet ned i terrænet. Og jeg tror, at det ikke kun er publikum, men at også elefanterne glæder sig til, at det bliver færdigt.

🙂

Vi forsatte vores tur igennem den gamle have med et smut hen ad Fuglestien, hvor vi fik øje på dette gråande-par …

… som nyd det gode vejr i vandkanten.

Løverne så også ud til at nyde det gode, men noget kolde vejr i dag …

Kamelfølet var næsten blevet lige så stort som sine forældre, men det har endnu ikke fået pumpet sine pukler helt op …

For en gangs skyld startede vi i den del af Zoologisk Have, som ligger i Søndermarken, men det meste af den del af haven er et stort byggerod lige for tiden og en stor del af området var spærret af for publikum, da man er ved at lægge sidste hånd på det nye store anlæg til dyrerne fra den afrikaske savanne.

Girafferne var indendørs eller rettere de holdt sig i den lille gård, som ligger lige bagved deres hus, der har nok været en lille bitte smule varmere der.

🙂

Okapien blev første gang beskervet af zoologer i 1901 og den var tidligere kun blvet set et par gange og altid bagfra. Dens farve og dens striber på benene falder så godt sammen med omgivelserne, at den næste er usynlig, når den bevæger sig rundt i den afrikanske regnskov, hvor den æder blade, frugter, kviste og skud, som den plukker med sin lange tunge.

Okapien her ser ud som om, at den selv mener, at den har været uden for i kulden længe nok og at det nu er blevet tid til, at den skal lukkes ind …

I dag lykkedes det for os at besøge de tasmanske pungdjævle på et tidspunkt, hvor de ikke sov …

Så gik vi tilbage til den del af Zoologisk Have, som ligger i Frederiksberg Have, hvor vi søgte indedørs i TropeZoo, som nok er mit favorit-sted i Zoologisk Have.

😉

Efter et lille kvarts tid var kameraets linse afduget nok til, at min Skat kunne komme til at fotografere igen og det første, som han fik i søgeren, var denne rødbrystet krondue, som ligger på rede …

… dens krone er kun til pynt og den får fuglen til at se større og mere imponerende ud. Når hannen kurtisere hunnen, rejser han sin krone op for at imponere hende.

Hos kronduerne er det hannen, som bygger reden i et træ, hvorefter hunnen lægger et æg, når ungen er kun to uger gammel ligner den en tro men noget mindre kopi af sine forældre.

🙂

Det lykkedes for os ( læs: mig ) at "finde" det totået dovendyr. Den er godt nok ikke meget for at vise sig og det er også meget svært at få et godt billed af den, men her er dagens "forsøg" …

… dovendyret hænger næsten hele sit liv med hovedet nedad i et træ. Det æder, sover, parrer sig og føder unger i den stilling. Kun cirka en gang om ugen kravler dovendyret ned på jorden for at komme af med afføring og urin. Det er tit nok, for dovendyrets fordøjelse er meget langsomt ligesom resten af dyret.

Det totåede dovendyr holder til i regnskoven i Sydamerika, hvor det lever af blade, blomster og frugter, som det plukker med sine lange arme.

Så nåede vi til vandagamen …

… som lever nær floder og vandhuller, hvor den tit ligger og soler sig. Dens føde består af nedfaldsfrugt, insekter og små padder. Den grønne vandagame er lysegrøn med mørkegrønne ringe på halen og store lyse skæld på underkæben og struben. Hannen er noget større end hunnen og hannen er også mere farvestrålende end hunnen.

Vi bliver ved krybdyrerne, som nok er min ynglings dyregruppe næst efter ænder.

😉

Karmæleonen kan dreje øjnene uafhængigt af hinanden i alle retninger. Ser den et bytte, sniger den sig langsomt ( man skal ved ikke forhaste sig ? ) ind på det. Når den er tæt nok på byttet, slynger den sin tunge ud af munden i retningen af byttet, som klæber til tungen og kamæleonen trækker det så ind i munden og spiser det.

Kæmeleonen lever i træer, den holder fast om grenene med gribehalen og sine modstillede tæer, dens krop ligner et blad og den skifetr farve efter omgivelserne.

Er den ikke bare nusser ? …

Det er ikke kun regnskovens dyreliv med også planteliv, som man finder i TropeZoo, for eksempel disse farvestrålende og meget flotte orkideer …

Udenfor i kulden igen gik vi over til pindvignerne, som stillede op til et godt gruppebilled …

Elefantungen var stadigvæk "lille" og meget sød …

Efter en tur igennem NatZoo, gik vi ind i Primaternes Verden, hvor vi blandt mange andre primater så disse to gyldne løveaber …

… jeg tror, at den ene abe prøver på at finde ud af, hvilken deodorant, som den anden abe bruger.

😉

Amurtigeren er en af verdens mest sjældne katte. På dens naturlige levested langs med Amurfloden i det østligete Rusland lever der i dag kun cirka 400 tiger. En fuldvoksen han kan veje op til 300 kilo og den har en skulderhøjde på cirka 150 centimeter og måler cirka 300 centimeter fra snuden til halespidsen, så den er vel i bund og grund kun en stor kattekilling ?

Vi kunne ikke rigtigt blive enige om, om denne tiger gaber eller griner ….

Man kan se flere biller fra dagens tur i Zoologisk Have her og hvis man vil vide mere om Zoologisk Have, kan man besøge dens hjemmside på www.zoologiskhave.dk.