Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 36. onsdag og dermed også den 23. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost, før han cyklede til sin frisør og da han kom hjem derfra, satte han sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 18 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå rundt om 7-Eleven ved stationen, der så stadigvæk ikke havde fået det nye nummer af Uncut, gå rundt om Kvickly i Algade, der så endnu ikke havde fået det garn, der ellers er et af ugens tilbud, gå en runde på Ro´s Torv samt returnere to varer hos H & M og handle ind hos Føtex, handle ind hos Lidl og Netto, hvor jeg foretog årets 69. ups, på Københavnsvej, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Da vi begge to var trætte og egentlig ikke havde lyst til at deltage i aftens byvandring, endte det med, at vi droppede den.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.